Video : Tipsbladet
Serie A

Lykkelig Eriksen: Det var en fed oplevelse

Selvom det kun blev til små tyve minutter på banen var Christian Eriksen et stort smil efter søndagens møde med lokalrivalen AC Milan

Da Christian Eriksen kom på banen for Inter i søndagens Milano-derby, førte Inter med 3-2, men historien var en helt anden ved pausen. Her var danskeren klub nemlig bagud med 0-2, men en fremragende anden halvleg vendte tingene på hovedet. Efter opgøret snakkede Christian Eriksen med Ekstra Bladet, hvor han satte ord på sin første store kamp for sin nye klub.

- Det sluttede som en fed oplevelse. Det var en trist første halvleg resultatmæssigt i en fed kulisse, der var meget, meget speciel. Jeg står her med et smil på over, at det trods alt endte med en sejr, fortalte danskeren.

Læs også:Træner forklarer Eriksens bænkplads: Han er ikke 100% klar

Efter sin indskiftning havde Eriksen en fænomenalt frisparksforsøg, som dog ramte undersiden af overliggeren og røg i spil igen. Det er et frispark, som Eriksen kommer til at 'drømme om og have mareridt over', og et mål havde da også været toppen af kransekagen for den danske kreatør, siger han selv.

Inters nye stjerne fortæller videre, at han er faldet godt til i klubben, blandt andet med hjælp fra støtten af de mange fans. Nu ser han frem til at hjælpe til i Inters forsøg på at fraviste titlen fra de seneste mange års italienske mestre, Juventus.

Læs også:Vanvittig Inter-halveg sænkede Kjær og Co.

De to storklubber ligger side om side i toppen af Serie A med 54 point. Der er derfor et potentielt mesterskab på spil, når Inter skal på besøg hos netop Juventus om cirka tre uger. 

Læs også:AC Milan har Kjær og Ibrahimovic med til Milano-brag

Læs også:Eriksen: Real Madrid-interesse blev aldrig konkret

Læs også:Conte forsvarer Eriksen: Italiensk fodbold er meget mere taktisk