Video : Tipsbladet
Serie A

Træner forklarer Eriksens bænkplads: Han er ikke 100 procent klar

Til fleres overraskelse startede Christian Eriksen på bænken i søndagens Milano-derby, og nu forklarer Inter-træner Antonio Conte hvorfor

Siden sit skifte fra Tottenham til Inter har derbyet mellem Inter og Milano været udpeget som Christian Eriksens store mulighed for at vise, hvorfor Inter betalte cirka 150 millioner kroner for ham. Han fik dog kun cirka 20 minutter til at bevise sit værd, da han startede kampen på bænken.

Efter kampen måtte Inters træner, Antonio Conte, derfor også give en forklaring til Sky Sports Italia på, hvorfor danskeren ikke var en del af startopstillingen. 

Læs også:Conte forsvarer Eriksen: Italiensk fodbold er meget mere taktisk

- Det er lidt kompliceret for midtbanespillere, for jeg beder dem altid om at forberede sig og huske både offensiven og defensiven. Christian er god til at læse spillet, men hans er formmæssigt ikke helt på 100%, sagde Conte og uddybede:

- Jeg overvejede at bruge Eriksen bag Lukaku, men besluttede mig for ikke at ændre tingene for meget, da det er vigtigt for os at spille med to angribere. Eriksen havde også sine problemer til sidst med med Tottenham, og det kræver meget af dig. Jeg har selv været spiller, så jeg ved, det vil tage ham lidt tid at falde til, lød det fra Conte.

Læs også:Vanvittig Inter-halveg sænkede Kjær og Co.

Inter var bagud 2-0 ved pausen, men vandt 4-2 efter en fantastisk præstation i anden halvleg. Efter Christian Eriksens indskifting var den danske stjerne tæt på at score en sandt drømmemål direkte på frispark, men måtte se sit forsøg prelle af på overliggeren. Derfor han stadig sit første mål i Inters stribede trøje til gode. 

Læs også:Startopstillinger til Milano-derby: Kjær starter - Eriksen på bænken

Læs også:Eriksen: Real Madrid-interesse blev aldrig konkret

Læs også:Ustoppelig Ronaldo scorede for 10. kamp i træk, da Juventus skuffede