Video : Tipsbladet
Serie A

Simon Kjær sejrer i lyndebut for Milan

Simon Kjær fik en god start for Milan, da det blev til en 3-0-sejr over SPAL i den italienske pokalturnering.

Det er ikke mange dage siden, den danske landsholdsanfører, Simon Kjær, blev præsenteret som ny spiller i AC Milan, og allerede onsdag var han for første gang i kamp for Milano-klubben.

Det skete i den italienske pokalturnering, hvor Milan vandt med 3-0 over SPAL.

Læs også:AC Milan med endnu en transfer: Sender angriber til Serie A-klub

Her startede Simon Kjær på banen ved siden af Romagnoli i det milanesiske midterforsvar, hvor han blev indtil otte minutter tilbage af den ordinære spilletid, hvor Matteo Gabbia kom på banen i stedet for danskeren.

Sejren kom på plads efter en første halvleg, hvor Milan allerede var foran med 2-0 ved pausen, da polske Krzysztof Piatek og spanske Samu Castillejo havde sendt bolden i kassen én gang hver. Efter pausen blev det hele lukket af franskmanden Theo Hernandez efter 66 minutters spil, da han sendte et flot skud i mål.

Læs også:Simon Kjær om holdkammeraten Zlatan: Han er stadig voldsom

Dermed er Milan nu klar til kvartfinalen i turneringen, hvor de senest var i finalen i 2018.

Tidligere på dagen spillede Simon Kjærs tidligere klub Atalanta mod Fiorentina, hvor det blev til et exit for førstnævnte.

Læs også:Kjær: AC Milan har været min drøm i mange år

Læs også:Det hele er faldet på plads: Simon Kjær rykker til AC Milan

Læs også:AC Milan har Begovic til lægetjek