Video : Tipsbladet
Superliga

2.200 liter i overskud: AGF’s stadion-øl laves til håndsprit

Overskydende stadion øl fra AGF og Ceres Park & Arena bliver nu lavet om til håndsprit.

Superliga-bolden ligger stille, og alle andre større forsamlinger er også blevet sat på standby til og med august.

Det skabte en kattepine hos AGF og Ceres Park & Arena, der på grund af forsamlingsforbuddet stod med tusindevis liter øl til overs. Det skulle være brugt til kampe, koncerter og andre events, men da det ikke bliver afholdt før til efteråret, vil de mange liter øl blive for gammelt, før det kan sælges.

Læs også:Kongecitater fra fortiden: Dansk fodbold ville være fucking miles away

Men nu er der fundet en løsning.

AGF og Ceres Park & Arena lader den overskydende stadion-øl blive lavet om til håndsprit i samarbejde med Royal Unibrew og Nordisk Brænderi. Det meddeler AGF på sin hjemmeside.

Læs også:Brøndbys slingrekurs er stoppet: Klubben har genfundet sig selv

- Vi har godt 2.200 liter øl i vores tanke som vil blive for gammel, hvis vi bare lod det være indtil sundhedskrisen var overstået. Så i stedet for at kassere det, sender vi det nu videre til en produktion af håndsprit. På den måde kommer det alligevel til at gøre gavn og vi bidrager med et lille beskeden bidrag til noget, der er meget brug for i øjeblikket, fortæller Hanne Bisbo Stadsgaard, eventchef i Ceres Park & Arena, ifølge hjemmesiden.

Ifølge stifter og ejer i Nordisk Brænderi, Anders Bilgram, vil der komme i omegnen af 140-150 liter håndsprit ud af den overskydende øl.

Læs også:Silkeborg IF hurtigt klar til kamp: Vi er tæt på med en uges holdtræning

Læs også:Ærgrelse over forkortet sæson i 2. division: Meget beklageligt

Læs også:Fantastisk opbakning: SønderjyskE har indsamlet 800.000 kroner