Video : Tipsbladet
Superliga

AaB-træner før Superliga-start: Testsejr giver mig ikke falske forhåbninger

AaB vandt deres sidste testkamp, men Superliga-kampen mod Silkeborg IF bliver noget helt andet, understreger cheftræneren.

AaB sikrede sig tirsdag en flot sejr i deres sidste testkamp før Superliga-starten, men cheftræner Jacob Friis vil ikke lade sig rive med efter den succesfulde generalprøve, fortæller han til Nordjyske.

Den nordjyske Superliga-klub besejrede Vendsyssel FF fra NordicBet Ligaen med 3-0 i generalprøven tirsdag, og allerede ved pausen var kampen afgjort. I første halvleg havde Kasper Kusk nemlig scoret to mål, mens Lucas Andersen scorede det tredje.

Læs også:AaB-stjernen melder sig klar til foråret: Næsten alle kan tage point fra alle

Trods den flotte testsejr holder AaB’s cheftræner, Jacob Friis, fødderne solidt plantet på jorden.

- Det er ikke sådan, at det her giver mig falske forhåbninger. Der var mange positive ting, men vi ved også, at det bliver noget helt andet på søndag. Med al respekt for Vendsyssel skal vi også møde en på papiret bedre modstander, siger Jacob Friis til Nordjyske.

I forårets første spillerunde i Superligaen skal AaB en tur til Silkeborg og møde Silkeborg IF, der aktuelt er på sidstepladsen i rækken med kun 10 point efter 20 kampe. AaB har hentet 28 point på 20 kampe, hvilket er nok til en sjetteplads.

Kampen spilles søndag klokken 14.00.

Læs også:FCK, BIF eller FCM: Her er de nominerede til årets Superliga-spiller

Læs også:Superliga-trænernes pointsnit: Nye folk imponerer

Læs også:Træner-karrusellen: Så længe har Superliga-trænerne været i jobbet