Video : Tipsbladet
Superliga

AaB’er om øget konkurrence på midtbanen: Det er kun positivt

Magnus Christensen ser positivt på, at AaB har mange spillere til de tre midtbanepladser.

AaB har i løbet af sommeren især hentet forstærkninger til midtbanen, hvor de først hentede Patrick Olsen i FC Helsingør og fredag sikrede norske Iver Fossum fra Hannover 96.

Foruden de to nyindkøb råder nordjyderne over anfører Lucas Andersen, Oliver Abildgaard, Frederik Børsting, Magnus Christensen samt Rasmus Thellufsen, og der er altså hård konkurrence om de AaB’s midtbanepladser.

Men det er kun positivt, mener Magnus Christensen.

- Inden sæsonen gik i gang, var midtbanen meget tynd, men man må sige, at der er kommet andre boller på suppen. Konkurrencen er benhård, men det er kun positivt, for hvis vi skal gøre os gældende, hvor det er sjovt, kræver det, at vi har en stærk trup, fortæller Magnus Christensen til Nordjyske.

Dertil tilføjer Magnus Christensen, at AaB nu råder over forskellige typer midtbanespillere, hvilket giver flere muligheder for cheftræneren.

Christensen selv har blot spillet to kampe i denne sæson, hvor han har døjet med en skade.