Video : Tipsbladet
Superliga

Ajax-direktør bekræfter: Vi køber Rasmus Nissen

Ajaxs sportsdirektør, Marc Overmars, bekræfter, at klubben henter Rasmus Nissen i FC Midtjylland.

Rasmus Nissens skifte fra FC Midtjylland til AFC Ajax er i teorien først officiel, når de to klubber melder ud om det på deres respektive hjemmesider, men Marc Overmars, der er sportsdirektør i den hollandske storklub, bekræfter nu, at aftalen er faldet på plads.

Den danske højre back befinder sig i Holland, og mandag skriver avisen De Telegraaf, at Rasmus Nissen får en kontrakt frem til sommeren 2022 med de mangedobbelte hollandske mestre.

- Det er en stærk højre back på 185 centimeter. Vores scout i Skandinavien, John Steen Olsen, har fulgt ham i lang tid. Sidste år ønskede hans klub ikke at lade ham gå. Nu har vi slået til, siger Marc Overmars til Het Parool.

Rasmus Nissen står noteret for 62 Superliga-kampe og seks mål for FC Midtjylland.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.