Video : Tipsbladet
Superliga

Avis: Okosun på vej til FC Midtjylland

AC Horsens' midtbanespiller, Ayo Simon Okosun, vil snart blive præsenteret i en FC Midtjylland-trøje, skriver Ekstra Bladet.

Der er en del, der tyder på, at FC Midtjylland har tænkt sig at hente mange spillere i dette transfervindue.

Ayo Simon Okosun, som til dagligt tørner ud for AC Horsens, er på vej til den midtjyske hede, efter at de to klubber er blevet enige om en pris på tre millioner kroner for spilleren. Det skriver Ekstra Bladet.

Men her stopper det ikke.

For i den nærmeste fremtid vil mestrene med stor sandsynlighed også præsentere Sammy Skytte, og skal man tro Midtjyllands Avis, vil klubben udleje ham med det samme til AC Horsens.

Men ifølge Ekstra Bladets oplysninger er det endnu ikke blevet besluttet, om FC Midtjylland har tænkt sig at udleje den nuværende SIF-spiller eller ej. Det diskuteres stadig.

Alt i alt har FC Midtjylland måtte slippe 6,5 millioner kroner for de to Superliga-spillere, erfarer den danske avis.