Video : Tipsbladet
Superliga

Bænket EfB-angriber: Jeg skal være mere aggressiv

Adrian Petre er startet på bænken i alle Esbjergs Superliga-kampe pånær sæsonåbneren mod FC Midtjylland. Ifølge angriberen har det være frustrerende, men samtidig er han klar over, hvor han skal forbedre sig.

Den rumænske angriber har fra bænken kunne se Yuri Yakovenko overtage pladsen som John Lammers' førstevalg i front. 

Selv ikke et ydmygende 4-0-nederlag til AaB kunne få Lammers til at give Petre chancen fra start i sidste spillerunde, hvor Esbjerg slog Lyngby på hjemmebane. 

Men nu har Yuri Yakovenko karantæne i de næste to kampe, og derfor vil Petre bevise sit værd. Han er i hvert fald klar over, hvor han skal forbedre sig, hvis han vil komme i betragtning til den ideelle startellever. 

- Jeg skal være mere aggressiv, jeg skal fylde noget mere defensivt. Jeg er den første forsvarsspiller, og når jeg er aggressiv og presser godt, sender jeg et signal til hele holdet. Det er virkelig noget, jeg skal arbejde med, siger han ifølge JydskeVestkysten

Adrian Petre siger yderligere, at han havde håbet på at få chancen noget før, og understreger samtidig, at han ikke tænker på at skifte væk fra Esbjerg, hvor han stadigvæk har to år tilbage af sin kontrakt. 

Esbjerg tager søndag imod Silkeborg hjemme på Blue Water Arena. Kampen starter klokken 14:00.