Video : Tipsbladet
Superliga

Bedst og værst: Flyvende Esbjerg-stopper dominerede mod FCK

Tipsbladet.dk zoomer ind på opgøret mellem Esbjerg fB og FC København.

Esbjerg fB - FC København 1-0 (1-0)
Rodolph Austin, 1-0 (45')

Kampens bedste:
Esbjerg fB:

Der er ingen tvivl om, hvem der var Esbjergs – og kampens – bedste spiller. Rodolph Austin var helt forrygende i forsvaret, hvor han viste enorm styrke. Han vandt stort set alle sin dueller og afværgede adskillige københavnske angreb, og så viste jamaicaneren sig også frem i den anden retning. Flere gange drev han også bolden frem, og i første halvlegs døende minutter scorede han også kampens eneste mål, da han Esbjerg foran med et flot hovedstødsmål. I efteråret var defensiven en svaghed hos Esbjerg, men i forårets første kamp var den som forvandlet.

Læs også:Startopstillinger: EfB og FCK sparker Superliga-foråret i gang

FC København:
Det er svært at finde en spiller fra FC København, der gjorde sig positivt bemærket, men Pierre Bengtsson stod dog alligevel bag nogle af FC Københavns farlige angreb. Den svenske back leverede et par gode indlæg, men københavnerne fik aldrig udnyttet dem. 

Kampens værste:
Mohamed Daramy fik en plads på kanten i FC Københavns startopstilling, men stortalentet fik ikke en specielt god start på foråret. Den 18-årige offensivspiller mistede bolden ofte og lykkedes ikke med meget. Det blev også kun til en halvleg på banen for Mohamed Daramy, der i pausen blev erstattet af Pep Biel.

Flere andre FC København-spillere kunne imidlertid også fremhæves i denne kategori. Det var en yderst skuffende præstation fra Superligaens nummer to.

Læs også:Superliga-spørgsmål: Er Brøndby blevet strippet for alle våben?

Kampens detalje:
Rodolph Austin var kampens spiller og scorede også et flot hovedstødsmål for Esbjerg fB. Og den bomstærke jamaicaner viste flere gange sine imponerende evner med hovedet. Efter en times spil var han tæt på at blive dobbelt målscorer med endnu et hårdt og præcist hovedstødsforsøg, og i slutminutterne satte han gang i et kontraangreb, da han sendte bolden i dybden til Yury Yakovenko med et hårdt hovedstød. Han var ganske enkelt flyvende. 

Læs også:Lejeglade Esbjerg tager 2017-spøgelse med ro: Det skræmmer måske lidt

Læs også:Superligaen står for døren: Her er fem talenter, der kan få et gennembrud

Læs også:Gider ikke flere skader: Bjelland har trænet ekstra i vinterpausen