Blot lægetjek mangler: FC Midtjylland udlejer Martin Pusic
Foto: Getty Images
Superliga

Blot lægetjek mangler: FC Midtjylland udlejer Martin Pusic

Martin Pusic skal udlejes til hollandske Sparta Rotterdam, skriver BT.

I skarp konkurrence med fyrtårnet Paul Onuachu har Martin Pusic den seneste tid fundet det meget svært at tilspille sig en fast plads i Jess Thorups startopstilling på MCH Arena, hvorfor han har søgt et skifte væk fra Heden. 

Nu tyder meget på, at det skifte nu er på plads. 

Således skriver BT, at hollandske Sparta Rotterdam lejer den tidligere Superliga-topscorer sæsonen ud. Pusic befinder sig efter sigende lige nu i Holland for at gennemgå det obligatoriske lægetjek, før et skifte kan præsenteret. 

Angiveligt skulle FC Midtjylland ikke ønske at slippe Pusic på en permanent aftale, hvorfor det som udgangspunkt er blevet til en lejeaftale for den østrigske angriber. 

BT skriver samtidig, at AaB, der lørdag morgen har præsenteret den slovakiske angriber Jakub Sylvestr, ligeledes ville have Pusic, men at østrigeren ikke ville til Aalborg.

29-årige Pusic har i denne sæson scoret to kasser for FC Midtjylland.