Video : Tipsbladet
Superliga

Brøndby-boss: Klar tro på, at Superligaen snart kan starte igen

Jan Bech Andersen håber og tror, at Superligaen igen kan afvikle kampe inden længe som følge af Divisionsforeningens protokoller.

Meget tyder på, at Superligaen snart vender tilbage.

Flere og flere klubber er begyndt at kalde sine spillere tilbage på arbejde, og samtidig har Divisionsforeningen i den seneste tid arbejdet på tiltag, der skal minimere risikoen for, at Superliga-spillere bliver smittet.

Læs også:Overblik: Hvem træner, og hvem træner ikke i Superligaen?

Og med de tiltag kommer en stor tro på, at Superligaen snart genoptages.Sådan siger Brøndby-ejer Jan Bech Andersen til klubbens hjemmeside. 

- Det er svære og usikre tider, men den seneste uges tid har jeg dog kunnet sporet en snigende optimisme i mit europæiske netværk. Tingene kan og vil lette, og man oplever flere steder i Europa, at myndighederne langsomt letter restriktionerne, ligesom vi oplever det herhjemme. Hvornår der åbnes for afvikling af kampe i 3F Superligaen er endnu uklart, men vi håber og tror, at vi snart kan afvikle kampe igen.

Læs også:OB åbner for salg af sæsonkort til næste sæson

- Med den gennemarbejdede og omfattende protokol, som klubberne via Divisionsforeningen har udarbejdet for at sikre en kontrolleret afvikling af træning og kampe indenfor de givne rammer udstedt af myndighederne, giver en klar tro på, at 3F Superligaen snart kan sættes i gang igen, siger Jan Bech Andersen til Brøndbys hjemmeside.

Tiltagene, som Divisionsforeningen arbejder på, indbefatter blandt andet coronatests før kampe, mens spillerne også skal undgå omklædningsrum, skrev Politiken onsdag

Enkelte klubber har til gengæld stadig ikke kaldt spillerne tilbage på arbejde, og her kan du få et overblik over, hvem der træner, og hvem der ikke gør. 

Læs også:FCN-træner om komet: Har ikke set dansker med større potentiale siden Laudrup

Læs også:Corona-krise: Spillersalg i Brøndby er ikke nok - nye millioner er et must

Læs også:Dansk cheftræner: Brøndby er en klub, der tiltrækker mig