Video : Tipsbladet
Superliga

Brøndby-legende hylder Wilczek: Rekorder er til for at blive slået

Den tidligere Brøndby-angriber Ruben Bagger ønsker Kamil Wilczek tillykke med at have slået rekorden for flest Superliga-mål for de blå-gule

Da Kamil Wilczek scorede til 1-0 for Brøndby i søndagens 1-2-nederlag til ærkerivalen FC København, slog han officielt rekorden for flest mål i Superligaen af en Brøndby-spiller. Det var polakkens mål nummer 70 ifølge de officielle statistikker, og dermed overgår han legenden Ebbe Sands rekord.

Nu bliver Wilczek hyldet af en anden legendarisk Brøndby-angriber. Til mediet 3point.dk ønsker Ruben Bagger, som selv nåede 339 kampe og 88 mål for de blå-gule, den polske skarpretter tillykke med rekorden. Ruben Bagger er særligt imponeret over, hvor hurtigt Wilczek har scoret de mange mål, og så er han glad for, hvad det giver til klubben.

Læs også:Syv skarpe til Superligaen: Derby-quizzen

- Det er fint. Jeg under ham det godt. Hvis han gør det godt, så går det også Brøndby godt. Han er en dygtig angriber og tillykke til ham med at nå rekorden. Det er flot. Rekorder er til for at blive slået, lyder det fra Ruben Bagger.

64 af Ruben Baggers 88 mål for Brøndby blev scoret i Superligaen, og Wilczek har derfor selvsagt allerede overhalet ham på listen over de mest scorende spillere på den københavnske vestegn.

Læs også:Niels Frederiksen: Der lå meget mere i kampen

Bagger opfordrer nu Kamil Wilczek til at fortsætte med at banke boldene i mål, så han kan indhente de øvrige spillere på Superligaens rekordlister - og for at han kan bringe yderligere succes til Brøndby, som var den eneste klub, Ruben Bagger optrådte for i karrieren.

Læs også:Brøndby trækker i land: FCK og FCM er for langt væk

Læs også:Hedlund om annulleret scoring: En kedelig kendelse

Læs også:Viktor Fischer blev dobbelt målscorer, da FCK slog Brøndby