Video : Tipsbladet
Superliga

Cornelius: Atalanta har været interesseret før

Andreas Cornelius havde ikke lyst til at vente på andre interessereden klubber og tager til Atalanta med en god fornemmelse.

Tirsdag blev det officielt, at FC København sælger Andreas Cornelius til italienske Atalanta, der er nummer fem i Serie og som i seneste runde klarede 2-2 mod aftenens Champions League-semifinalist fra Juventus.

Angriberen afslører nu, at interessen fra den italienske klub ikke er ny:

- De har også været interesserede i tidligere transfervinduer. Jeg har ikke vadet i tilbud, fordi der er få klubber, som er klar til at lave en handel på det her tidspunkt. Hvis jeg ville have andre, kunne jeg have ventet. Men denne mulighed var så god, at jeg ikke havde brug for andre, siger Andreas Cornelius til MetroXpress

FCK'eren har besøgt Atalanta af flere omgange og understreger, at klubben har været ganske grundig i forhold til, hvilken type spiller, de har købt, hvilket også givet noget ekstra ro i forhold til forventningerne. 

Andrea Cornelius har en gang været væk fra FC København. Til sommer er det fire år siden, at han drog til Cardiff for at prøve lykken, men den kom aldrig og bare et halvt år senere var han tilbage i København.