Video : Tipsbladet
Superliga

Det lærte vi af Superligaen: BIF i målscorer-dilemma og AGF-classic

Tipsbladet.dk zoomer ind på 13. spillerunde af Superligaen efter weekendens seks kampe.

Seks af de syv kampe i Superligaes 13. spillerunde er vel overstået, og det er tid til at samle op på de vigtigste fokus-punkter.

AGF lavede en klassisk AGF og Silkeborg spræller 
Onde tunger har for ikke så længe siden talt om, at AGF plejede sit eget mesterskabs som det hold i Superligaen, der var uovertruffen til at sætte kriseramte hold i gang. Så hård kan man slet ikke tillade sig at være efter søndagens 3-4-nederlag til Silkeborg IF. For AGF ser mere solide ud end længe set, og på trods af nu to nederlag i træk, er klubben fortsat i top 6

Men, men, men - alligevel er det bemærkelsesværdigt, at AGF for fuldt hus med flere end 22.000 tilskuere på Ceres Park lukkede hele fire mål ind i en sæson, hvor holdet maksimalt har tilladt modstanderen et må. Og nu er det altså så den vingeskudte lokalrival fra Silkeborg, hvor 12 kampe er overstået uden en eneste sejr til følge. De kritiske vil kalde det klassisk AGF. 

Læs også:Viktor Fischer jubler over angribermål: Om lidt begynder Bendtner også

Isoleret set havde hjemmeholdet dog så rigeligt med chancer for at afgøre slaget, at det er helt på sin plads, hvis der er flovhed på træningsanlægget på Fredensvang i dag. Silkeborg-defensiven er fortsat vaklende usikker vil ved en mulig nedrykning være det, der bliver peget på som årsag. For offensiven og det fremadrettede spil har bestemt klassen til at være på 1. klasse, og det AGF at føle. 

Sejren er Silkeborgs første, og det er hvad der er råbt, skreget, sukket og håbet på i mange, mange uger. Nu bliver det spændende om den kærkomne og utroligt tiltrængte gevinst kommer til at løfte holdet fremadrettet. For vi er lige præcis halvvejs med grundspillet, og der skal uden tvivl mange flere point på kontoen i anden halvdel end de seks, der står på kontoen efter de 13 første runder.

Esbjerg fB sejler videre på udebane.
Imens Silkeborg høstede den første sejr i det hele taget og dermed fordoblede pointhøstem for sæsonen, gravede Esbjerg fB graven på udebane endnu dybere. Efter seks forsøg på at vinde på udebane står der fortsat kun et eneste point på kontoen efter 3-1-nederlaget i Parken. Det er mere end bare slemt, når det ligner en sæson, hvor den seneste sæsons bronzevindere skal kæmpe med det yderste for at undgå nedrykning.

Yakovenkos trøstmål i overtiden gjorde naturligvis ikke nogen forskel for søndagens kamp, men når scoringen er en fordobling af Esbjergs målhøst på udebane, siger det en del. Esbjerg har en målscore på nu 2-12 på udebane og har altså bare evnet at få bolden i kassen to gange i nu 540 minutters fodbold - plus tillægstid. 

Læs også:To mænd scorer målene i Brøndby: Flere må byde sig til

Faktisk er netop udfordringen med at score ude ikke fremmed for Esbjerg fB, der i sidste sæson sluttede på femtepladsen i grundspillet efter bare at have scoret 11 mål i de 13 udekampe. Men den gang var et nok til trods alt at sikre fire sejre og to uafgjorte. Skal man nå det niveau igen, skal det i den grad ske nogle forbedringer for den efterhånden noget trængte Superliga-klub i Vestjylland. 

Kong Kamil og Kaiser er Brøndbys skrøbelige succes.
Brøndby er tilbage på tredjepladsen efter den anden sejr i træk. Så på den front er der nu mere ro på, og al krisesnak er fejet til side for nu. En sikker 3-0-sejr ude over Lyngby gjorde det til en god søndag for Brøndby, hvor der efterhånden  tegner sig et helt klart billede. For når man har nummer et og tre på ligaens topscorer-plads, så mangler man vel ikke målscorere?

Men når 76 procent af målene kommer fra bare to spillere - så er det måske alligevel noget sårbart?

Topscorer Kamil Wilczek viste både klasse og kølighed mod Lyngby med endnu to kasser, der bringer ham helt op på 12 sæson-træffere, og Dominik Kaiser sendte sit syvende mål i nettet.

Det betyder, at de to til sammen har nettet hele 19 af Brøndbys i alt 25 scorede mål. Søndag kunne Wilczek og Kaiser grine af det og slå fast, at alt er godt, så længe de er på banen. En rynke i panden kan man nok ikke få øje på hos Niels Frederiksen over, at han har nogle af ligaens skarpeste spillere på holdet.

Men det er dog tydeligt, at Brøndby meget, meget gerne skal andre offensive spillere til at bidrage med målhøsten, for en skade eller karantæne til en af de to mål-konger - hva så?

Dominik Kaisers kontrakt udløbet til sommer - Kamil Wilczeks et år efter.

Læs også:Højdepunkter: Silkeborg slår AGF i målfest

Læs også:Irriteret AGF-angriber: Silkeborg får nogle nemme mål

Læs også:Interesse fra Superliga-klubber: SIF-chef vil ikke afvise profilsalg

Læs også:Skarp FCK-angriber nedlægger Esbjerg i Parken

Læs også:Lykkelig Kent Nielsen efter første SIF-sejr: Det er en stor forløsning

Læs også:Kristensen frustreret efter FCK-nederlag: Vi spillede FCK bagover