• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Ole Hoffskov

FCM-spiller på landsholdet for første gang: En stor dag for hele familien

Mikael Anderson er udtaget til det islandske landshold for første gang, og det er en stor ære for FC Midtjylland-spilleren.

Af Ole Hoffskov

FC Midtjylland har efterhånden fostret en del landsholdsspillere, og nu kan ulvene føje endnu en spiller til listen.

21-årige Mikael Anderson, der har gjort det glimrende i denne sæson og er en delt midtjysk topscorer sammen med Evander, er blevet udtaget til det islandske A-landshold for første gang. Han er med, når islændingene møder Tyrkiet og Moldova senere på måneden. 

FCM-spilleren står noteret for 13 islansdske U21-landskampe, men nu får han altså chancen blandt de bedste.

- Det er en meget stor ære. Det er ikke alle, der er så privilegerede, at de får lov til at repræsentere deres land, så det er en stor og stolt dag for både mig og min familie. Det er noget, jeg har arbejdet hen imod i lang tid, og det er selvfølgelig fantastisk, at jeg nu skal med A-landsholdet, siger Mikael Anderson til tipsbladet.dk og tilføjer:

- Den assisterende landstræner ringede til mig og sagde, at jeg ville blive hevet ud af U21-truppen, fordi de gerne vil have mig med på A-landsholdet. De har holdt øje med mig i lang tid i FC Midtjylland og synes, jeg har gjort det godt. Det er selvfølgelig dejligt at få at vide, så nu skal jeg bare fortsætte.

Læs også:FC Midtjylland-profil udtaget til Islands landshold

Han fastslår, at han havde leget med tanken om, hvorvidt den kommende landsholdssamling måske kunne kaste den første udtagelse af sig.

- Jeg havde ikke forventet det, men jeg er heller ikke overrasket. Johan Berg Gudmundsson blev skadet under den seneste landsholdssamling, og jeg havde da luret på, at det måske kunne være en chance for mig, siger Anderson.

Island møder Tyrkiet og Moldova på udebane og skal bruge seks point for at holde liv i EM-drømmen. Derudover er islændingene afhængige af, at Andorra tager point fra Tyrkiet i sidste spillerunde.

Det er med andre ord nogle afgørende kampe, der venter, men Mikael Anderson håber, han kan gøre sig gældende. 

- Jeg tager af sted med et håb om at få spilletid, selvfølgelig gør jeg det. Jeg ved ikke, hvor realistisk det er, for det er de færreste, der bare brager direkte ind på landsholdet første gang, de er udtaget. Måske kan der blive nogle minutter til mig fra bænken, så jeg kan få min officielle debut. Det vil være stort. Men det vigtigste er naturligvis, at vi kvalificerer os til EM, siger Anderson og tilføjer om EM-udsigterne:

Læs også:Solbakkens overvejelser: Hvem kan spille to gange 90 minutter?

- Det ser svært ud, men jeg synes ikke, det er muligt. Vi skal gøre vores og så krydse fingre for, at vi får den hjælp, vi behøver.

Mikael Anderson står noteret for to danske U-landskampe, men det er flere år siden, at han bestemte sig for, at han ville repræsentere Island.

- Det er Island, jeg stammer fra. Jeg er født på Island og boede der, indtil jeg var ni år gammel, og min familie bor der stadig. Jeg har en større relation til Island, end jeg har til Danmark, og det giver min en større national følelse, når jeg trækker i den islandske trøje, siger Mikael Anderson.

Angriberen har scoret fire mål for FC Midtjylland. 

Læs også:FCM-boss svarer FCK igen: Solbakken skal have styr på matematikken

Læs også:Surt show for FCK: N'Doye er ikke klar til mødet med Dynamo Kiev

Læs også:AaB har målfarlig angriber med igen mod Randers

Superliga

Mere Superliga

Fokus