Video : Tipsbladet
Superliga

Hobro-boss er ikke enig med AGF-direktør: Det er jeg sjældent

Jens Hammer Sørensen køber ikke AGF-direktør Jacob Nielsens udlægning, at de tomme stadioner er en større ulempe for de store end de små hold.

Når Superligaen begynder igen, kommer kampene til at mangle et af deres vigtigste elementer: tilskuerne. De tommer tribuner er et nødvendigt onde, hvis sæsonen skal spilles færdig i løbet af sommeren, men tidligere tirsdag mente AGF-direktør Jacob Nielsen, at tiltaget rammer skævt.

Det er således, sagde Nielsen, en større ulempe for de klubber, der plejer at have mange tilskuere i ryggen, end for dem, der plejer at have få.

- For vores eget vedkommende har spillerne udviklet sig fantastisk i at præstere under pres, og nu er det lige pludselig omvendt. Der er ikke en sjæl på stadion, om det så er her eller på udebane. Fansene har været en stor del af vores sportslige oprejsning, og der er en sportslig fordel for Hobro i forhold til eksempelvis FC København, sagde han til Dplay.

Læs også:AGF-boss om tilskuerløse kampe: Større fordel for Hobro end FCK

Den køber sportschef i netop Hobro IK, Jens Hammer Sørensen, dog ikke. Han påpeger, at holdet allerede spillede én tilskuerløs kamp før coronapausen uden tilskuere, og det var mod en direkte modstander i bunden.

- Det har vi slet ikke tænkt over. Og jeg kan sige, at den seneste kamp, vi spillede, det var en hjemmekamp mod Esbjerg, som er de konkurrenter, der er tættest på os. Der ved jeg, at hvis vi havde fået lov til at spille for et åbent stadion i Hobro, så havde vi en massiv tilskueropbakning, og det gik vi glip af.

Læs også:AGF-profil forventer skader: Mange klubber kan få store problemer

- Så jeg ved ikke helt, om jeg er enig med Jacob Nielsen. Det er jeg sjældent, siger Jens Hammer Sørensen med et smil til Dplay.

- Men jeg er ikke sikker på, at vi får nogen fordel ved at spille uden tilskuere. 

Se hele klippet med Hobro-sportschefen i videoen i toppen af denne artikel.

Læs også:Overblik: Sådan ser slutspillet i Superligaen ud

Læs også:Superliga-profiler er trygge ved genstart: Heldige at bo i det land, vi gør

Læs også:Trist eller på toppen: Hvem står stærkest i de otte Superliga-kampe?