Malmö FF har afskrevet ét Brøndby-emne - håber på et andet
Foto: Getty Images
Superliga

Malmö FF har afskrevet ét Brøndby-emne - håber på et andet

Brøndby IF er blevet sat i forbindelse med to Malmö-spillere. Den svenske mesterklub har afskrevet Jo Inge Berget, men håber fortsat på Oscar Lewicki.

Januars transfervindue nærmer sig med hastige skridt, og det betyder, at det også er tid for de mange rygter, der traditionelt binder sig til et transfervindue. Brøndby IF har allerede på nuværende tidspunkt lagt navn til et par stykker.

Superligaens tophold har således været sat i forbindelse med to spillere fra Malmö FF's svenske mesterhold. Først og fremmest var det angriberen Jo Inge Berget, og derefter kom det frem, at Brøndby IF angiveligt også har et godt øje til midtbanemanden Oscar Lewicki.

Begge spillere har kontraktudløb til nytår, og hvis man skal tro Malmö FF, har klubben afskrevet det ene Brøndby-emne, mens man fortsat håber på det andet.

- Jo Inge Berget har jeg regnet bort, og alle forstår vel, at Magnus Wolff Eikrem er væk. Der er to spillere, som jeg fortsat håber på, og det er Oscar (Lewicki, red.) og Erdal (Rakip, red.). Men til sidst når vi også et punkt, hvor de må sige ja eller nej. Vi er ikke nået dertil endnu, men det kommer, siger MFF's sportschef, Daniel Andersson, til Sydsvenskan.

Jo Inge Berget har som nævnt været rygtet til Brøndby, men Orlando City ligner umiddelbart det bedste bud på en fremtidig arbejdsgiver for den norske angriber. 


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.