Video : Tipsbladet
Superliga

Midtjylland sender endnu et talent på leje i Brentford

Japhet Sery Larsen følger Christian Tue Nielsens fodspor, da han også er blevet udlejet til Brentford i den kommende sæson. Det bekræfter den engelske klub på deres Twitter.

Det er blot fire dage siden, at det blev offentliggjort, at FC Midtjylland-talentet Christian Tue Nielsen var blevet lejet ud til Brentford i den kommende sæson. 

Nu tager endnu et FC Midtjylland-talent samme tur. Forsvarsspilleren Japhet Sery Larsen skal nemlig også et år på leje i Brentford. Det har den engelske klub netop bekræftet på deres Twitter. 

Brentford skriver øvrigt på deres hjemmeside, at aftalen inkluderer en option, der lyder på at både Brentford og FC Midtjylland har mulighed for at afbryde aftalen halvvejs i sæsonen.

Den 19-årige forsvarsspiller var i den netop afsluttede sæson med til at vinde U19-ligaen med FC Midtjylland, hvor han i hele sæsonen var anfører for holdet. 

Dermed har FC Midtjylland altså indenfor blot fire dage sendt to talenter på leje i engelske Brentford.