Den aktuelle spilstop i det meste af verden giver mange udfordringer, der skal løses, når vi er på den anden side af den verserende corona-krise.
Én af de helt store udfordringer er transfervinduet, der med stor sandsynlighed vil få nye datoer.
Læs også:Svensk Helsingborg-stjerne er klar til at aflevere lønnen - igen
I Norge er transferkalenderen anderledes end i Danmark, og vinterens vindue lukker først 1. april mod 31. januar i Danmark. 1. apil-deadlinen holder man fast i i Norge, men der vil formentlig ske ændringer i resten af 2020. Et år med tre transfervinduer er på vej i nabolandet.
I løbet af et kalenderår har de norske klubber 16 transferuger til rådighed - 12 uger om vinteren og fire uger om sommeren. Planen er at dele de fire uger op i to, så klubberne får mulighed for også at handle inden sæsonstarten, som lige nu ikke er til at forudse hvornår bliver.
Læs også:Ingen købere: Pogba ser ud til at blive i Manchester United
- Vi skal have en godkendelse fra FIFA, men herfra er meldingen, at man nok skal være fleksible. Jeg regner med, at vi kan fremlægge en løsning i løbet af i dag eller tirsdag, siger Niels Fisketjønn, der er direktør i det norske fodboldforbund, til Bergensavisen.
Den norske liga var sat til at starte i den kommende weekend, men det kan altså ikke lade sig gøre.