Video : Tipsbladet
Superliga

Optakt: FC Midtjylland - Brøndby IF

Der venter Brøndby en svær opgave, når et stærkt FC Midtjylland-hold tager imod.

Kampfakta:
Kampstart: Torsdag klokken 20.00
Spillested: MCH Arena, Herning
Dommer: Sandi Putros
På TV: 3+
Hashtag: #fcmbif #sldk

Holdnyt:
FC Midtjylland:
Superligaens tophold buldrer videre, og nu er det Brøndby IF, der står i vejen. Brian Priskes mandskab har i de sidste par kampe slået både FC Nordsjælland og AaB på udebane, og det er svært at se, hvordan FC København skal kunne hente 11 point ind på FCM med ni runder igen.

Brian Priske arbejder med en stabil og stærk defensiv, og Jens-Lys Cajuste er kommet ind centralt og har gjort det endnu mere stærkt defensivt. Omvendt har FCM mistet lidt offensivt, men man skaber fortsat nok til at vinde kampene.

Målmand Jesper Hansen måtte udgå med en skade mod AaB, men han er klar igen og udtaget til truppen mod Brøndby. Ulvene er fortsat uden Oliver Olsen, Kristian Riis, Dion Cools og Gustav Isaksen, mens 17-årige Aral Simsir glider ud af truppen.

Til gengæld har man Evander tilbage - han har overstået sin karantæne.

Brøndby IF:
Niels Frederiksens mandskab fik 0-0 senest mod AGF, og nu begynder tredjepladsen at være langt væk. Aktuelt er der fem point mellem AGF og Brøndby, og Niels Frederiksens mandskab ligner ikke et hold, der er tredjebedst i denne sæson.

Klubben får dog muligheden for at vise, at der er masser af kvalitet i truppen, når FC Midtjylland tager imod. En svær kamp for Brøndby, men omvendt ikke umuligt.

Læs også:Optakt: AC Horsens - Esbjerg fB

Siden januar, hvor man solgte Kamil Wilczek, Hany Mukhtar og Dominik Kaiser, har Niels Frederiksens fokus været på at gøre defensiven stærkere, så man sikrer, at man ikke skal score mange mål for at vinde kampene.  Det har man på sin vis haft held med - holdet har lukket otte mål ind i syv kampe, men man scorer heller ikke så mange mål længere.

Anthony Jung er fortsat i karantæne, og klubben må også undvære Hjörtur Hermannsson til opgøret, der har raget for mange gule kort til sig. Kevin Mensah er skadet, og Tobias Børkeeiet er fortsat i gang med at genoptræne og er heller ikke i betragtning.

Karantæner:
FC Midtjylland: Ingen
Brøndby IF: Anthony Jung og Hjörtur Hermannsson

Bud på startopstillinger:
FC Midtjylland (4-2-3-1): Hansen - Andersson, Sviatchenko, Scholz, Paulinho - Cajuste, Onyeka - Dreyer, Evander, Mabil - Kaba

Brøndby IF (3-5-2): Schwäbe - Skipper, Maxsø, Rosted - Bruus, Vigen, Radosevic, Slimane, Gammelby - Hedlund, Lindstrøm

Profilen:
Anton Skipper kan meget vel få chancen i Brøndbys centrale forsvar i karantænefraværet af Anthony Jung og Hjörtur Hermannsson, og det bliver noget af en opgve for den unge midtstopper at stå over for Superligaens tophold. Skipper har slet ikke været i aktion for Brøndby på denne side af coronapausen. 

Vidste du, at..:
Brøndby har haft et ganske godt tag på FC Midtjylland på banen i Herning. Holdet har vundet tre af de seneste fem Superliga-kampe på MCH Arena.

Læs også:Superliga powerranking: FCM og FCN presser FCK og Brøndby i bund

Dom:
Hjemmeholdet er storfavorit til opgøret. Brian Priskes mandskab er enormt svært at spille imod og har i denne sæson bare lukket 14 scoringer ind, så det bliver svært for Brøndby.

Omvendt har Brøndby før gjort det godt i Herning og har vundet.

Det ligner dog en lidt for vanskelig opgave for Brøndby. Vi tror, at FC Midtjylland vinder opgøret med 2-0.

Tidligere indbyrdes kampe, form og tabel:

Læs også:Karantæner - hvem er ude?

Læs også:Glad Brøndby-boss: Vi kan få mellem 2.500 og 3.000 tilskuere ind

Læs også:Djiby Fall blev guld værd for Randers FC: Så beskeden var hans første løn