Video : Tipsbladet
Superliga

Optakt: Randers FC - SønderjyskE

Begge klubber bejler til en top seks-placering, og især for udeholdet er det vigtigt at få sig tre point.

Kampfakta:
Kampstart: Søndag klokken 12.00
Spillested: Cepheus Park, Randers
Dommer: Mads-Kristoffer Kristoffersen
På TV: EuroSport 2
Hashtag: #rfcsje #sldk

Holdnyt:
Randers FC:
Superliga-klubben Randers FC spillede en dårlig kamp senest, hvor klubben endte med at tabe med 0-3 ude mod FC Nordsjælland. Kronjyderne har haft en god sæson indtil videre og ligger med 24 point på ottendepladsen i landets bedste række - det er bare to point fra top seks.

Men nederlaget mod FCN må ærgre for Thomas Thomasberg, der havde håbet på point mod en direkte top seks-konkurrent. Det fjerner dog ikke fokus fra, at Randers er kommet fint tilbage efter en svag sæsonstart, og klubben har vundet seks af de seneste 10 ligakampe.

Nu venter så en kamp mod endnu en top seks-kandidat i form af SønderjyskE, og her er kronjyderne uden angriber Emil Riis Jakobsen, der er i karantæne. Tilbage fra karantæne er forsvarsspiller Mathias Nielsen.

Det er ikke mange folk ude for Randers, der også har profilen Saba Lobjanidze tilbage. Georgieren har siddet ude på det sidste.

Læs også:Superligaens bedste: AaB indhenter Brøndby

SønderjyskE:
Glen Riddersholm og SønderjyskE lå til sejren, men med et kvarter igen af opgøret mod Lyngby scorede udeholdets Rezan Corlu et fremragende mål, der også blev kampens sidste. 2-2 endte det.

Dermed har SønderjyskE syv point op til top seks med ni runder igen af Grundspillet, og kampen mod Randers er derfor vigtig for mandskabet, der har haft svært ved at vinde på det seneste. Holdet er i fare for at blive sat helt af i top seks ræset inden årsskiftet - især hvis det ender med et nederlag i Kronjylland.

Til opgøret mod Randers FC er Glen Riddersholm uden anfører Marc Pedersen, der er langtidsskadet, men Mads Albæk og Nicholas Marfelt er tilbage i truppen, efter at de sad over i sidste spillerunde. 

Karantæne:
Randers FC: Emil Riis Jakobsen
SønderjyskE: Ingen

Læs også:Rundens Hold i Superligaen - 17. runde

Bud på startopstillinger:
Randers FC (4-4-2): Carlgren - Thomsen, Piesinger, Marxen, Kopplin - Kallesøe, Rømer, Lauenborg, Conboy - Egho, Kamara

SønderjyskE (4-1-4-1): Mielitz - Bah, Banggaard, Luijckx, Gartenmann - Ekani - Hassan, Rojas, Albæk, Jakobsen - Lieder

Profilen:
Kantspiller Christian "Greko" Jakobsen har vist en fin målnæse gennem sin karriere og var på pletten to gange, da SønderjyskE og Lyngby spillede 2-2 senest. Det er en spiller, som Randers skal holde øje med, da han er dygtig til at komme frem til chancer. Og når han kommer frem til dem, har han det med at omsætte dem til mål.

Vidste du, at..:
I Superligaen har SønderjyskE bare hentet ét point i de sidste fem kampe - formen er med andre ord ikke god for tiden i Haderslev-klubben.

Dom:
Det tegner helt sikkert til at blive et tæt opgør mellem to mandskaber, der normalt er involveret i tætte kampe. Randers kommer fra et stort nederlag på 0-3 senest og har haft lidt problemer med defensiven på det seneste, mens SønderjyskE omvendt er i rigtig dårlig form med bare et enkelt point i de sidste fem kampe.

Det kan godt gå hen og blive en kamp, der skal afgøres af marginaler.

Umiddelbart kan hjemmeholdet fremvise bedre form på det seneste, og vi tror også, at Thomas Thomasbergs hold ender med at nappe en sejr i en tæt kamp, som måske først bliver afgjort til sidst. 2-1 til Randers. 

Tidligere indbyrdes kampe, form og tabel:

Læs også:Overblik: Sådan ser slutspillet i Superligaen ud

Læs også:Nyt gult kort til Riddersholm: Jeg har ikke en eneste meningsudveksling