• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Mads Bye Marboe

Priske overrasket over Randers: De fortjener kredit

Foto: Getty Images

Brian Priske er imponeret over Randers, der indtager en delt tredjeplads i Superligaen inden 13. spillerunde.

Af Mads Bye Marboe

FC Midtjylland får mandag aften besøg af Randers FC, som deler tredjepladsen med OB og AGF inden kampene i 13. spillerunde.

Opgøret er det første efter landskamppausen for begge mandskaber, og hjemmeholdets cheftræner, Brian Priske, er bevidst om, at der venter en svær opgave mod et stærkt kollektiv.

- Randers FC er først og fremmest et meget stærkt kollektiv. Derudover arbejder Randers-spillerne hamrende hårdt, og de har individuelle kvaliteter i spillere som Saba og Egho, fortæller han til klubbens hjemmeside og tilføjer:

Læs også:FCM har mulig debutant med mod Randers

- Jeg tror ikke, at mange regnede med at se Randers FC på tredjepladsen efter 12 spillerunder, men der er de fortjent efter en stærk stime på det seneste. Så kæmpe kredit til Thomas Thomasberg og resten af Randers-staben.

Værterne fra Herning skal forsøge at følge op på sejren over Silkeborg, og Priske føler, at holdet er opgaven voksen.

- Jeg synes, det ser fint ud hele vejen rundt. Vi har restitueret fint i løbet af landskamppausen, så nu er vi klar og ser frem til de kommende opgaver.

Læs også:FCM-back runder hjørne: Jeg har været heldig

- Det er også vigtigt for os i staben at trække stikket i ny og næ, men selvfølgelig er der altid lidt fodboldtanker, som rumsterer heroppe, lyder det fra Brian Priske, der fortæller, at han blandt andet brugte landskamppausen på håndværksmæssige opgaver.

FC Midtjylland er nummer et med 29 point efter de første 12 spillerunder.

Læs også:Duncan om FCM-angribere: Jeg prøver hele tiden at hjælpe dem

Læs også:Ung FCM-keeper sammenligner sig selv med Rønnow

Læs også:Awer Mabil efter racismedom: Hvis det fortsætter, forlader jeg banen

-----
Se alt det bedste fodbold fra de største ligaer med YouTV - Intro-tilbud

Superliga

Mere Superliga

Fokus