Superliga

- Se barsk ud mod Rio Ferdinand

Thomas Augustinussen fortæller om den nye - gamle - anførerrolle i AaB, håbet for fremtiden og det helt rette håndtryk.

Glad for at have lært i Østrig
Oplevelserne i Champions League var store, men sæsonen i ligaen endte ikke, som man med rette kunne forvente med AaB's stærke trup.

»Det var hektisk med tre forskellige trænere, mens vi spiller Champions League og kommer i pokalfinalen. Vi endte en syvendeplads, og det var rigtig skidt, fordi vi stadig havde et rigtig godt hold oven på mesterskabet. Vi var trætte oven i hovedet. Vi havde arbejdet så målrettet mod først at få bronze og derefter vinde guld, og efterfølgende med eventyret i Champions League. Vi prøvede at være ærgerrige, men...Vi mistede nogle spillere, og der begynder det at ændre sig. Og så skifter jeg,« siger Thomas Augustinussen.

Thomas Augustinussen skiftede til RB Salzburg, hvor han spillede i 18 måneder.

Men med kun 21 ligaoptrædener for sit nye hold blev det langt fra den fede udlandstur, han havde håbet på, selv om livet uden for banen i smukke Salzburg var ganske behageligt. Augustinussen vil dog ikke have været opholdet foruden.

Han mener, at han kan bruge sit ophold i Østrig i sit nye job som anfører, selv om den sportslige succes i den rige klub var til at overse.

»Det giver noget mere ro, at jeg har været afsted. Det behøver jeg ikke søge. Jeg har tid og ro til at koncentrere mig om det her,« siger Thomas Augustinussen.

»Drømmen havde været der hele tiden. Jeg ville meget gerne ud at spille i udlandet. De halvandet år var en fed læring for mig. Der er meget, jeg kan tage med videre i resten af mit liv og min karriere. Så det fortryder jeg overhovedet ikke,« siger AaB-anføreren.

»Jeg har mere med, jeg kan tale om med de unge. Det handler ikke bare om at komme afsted, det skal være til den rigtige klub. Det troede jeg, det [RB Salzburg] var. Det var det også i de første tre måneder. Man kan ikke spå om, hvordan det går, og dengang føltes det rigtigt. Men man skal have omtanke,« siger Thomas Augustinussen.

Ikke så oplagt anden gang
Allersidst i transfervinduet i januar 2011 hentede Lynge Jakobsen den arbejdsomme midtbanespiller tilbage til Aalborg.

Dengang var Kjetil Wæhler anfører, og en god en af slagsen, synes Thomas Augustinussen. Den glade nordjyske dreng er blevet mere voksen og er blevet far til to børn, men det med træningsnarkomanien, som hans to forgængere som AaB-anførerere mestrede, ligger ikke helt så naturligt for »Augu«.

»Califf var en god anfører, og det var Kjetil også. De havde den samme vindermentalitet, og uden for banen var de begge gode til at gå forrest. Det var tit dem, der startede med at styrketræne først og sluttede sidst, så der har jeg lidt, jeg skal tage mig sammen med. De var rigtige forbilleder for truppen,« siger Thomas Augustinussen, der husker de gamle historier om Califfs noget anstrengte forhold til fedt, som amerikaneren ikke ville spise.

»Han gik ekstremt meget op i det. Han lå på tre procent, og trænerne så gerne, at man i hvert fald var oppe på seks procent. Når man er helt dernede, er der også større chance for at blive skadet. Han var ekstrem, når det kom til det [ernæring], må man sige,« siger Thomas Augustinussen.

AaB-træner Kent Nielsen og Lynge Jakobsen har givetvis haft Thomas Augustinussen som anførerkandidat, da de skulle vurdere situationen omkring Kjetil Wæhlers kontraktudløb i sommeren 2012.

Men at Wæhler allerede skulle forsvinde i midten af januar havde de færreste i AaB-truppen forventet, og derfor kom spørgsmålet om en ny anfører mere overraskende for Augustinussen denne gang end for fire år siden, selv om midtbanespilleren i mellemtiden har fået mere end hundrede kampes ekstra rutine.

»Det sker meget pludseligt med Kjetil. Det er et chok for os alle, selv om vi selvfølgelig vidste, at hans kontrakt udløb til sommer,« siger Thomas Augustinussen.

Den centrale midtbanespiller følte sig langt fra sikker på, at det var ham, der skulle være anfører. For der var flere kvalificerede kandidater, mente cheftræner Kent Nielsen, der gav sig til at eksperimentere for at finde frem til, hvem der skulle have jobbet.

»Denne gang har jeg ikke rigtig vidst noget, for Würtz var viceanfører efter Wæhler. Jeg vidste ikke, hvad Kent tænkte. Jeg tænkte i opstarten, at lige meget hvem der blev anfører, så handlede det om at tage noget ansvar, for vi har mange unge spillere. Vi er ikke så mange ældre. Punkt et er, at de unge har nogle skuldre at læne sig op ad, og så må vi gamle virkelig stå sammen.

Kent Nielsen meldte ud i truppen og i medierne, at han ville overveje valget af ny anfører, indtil AaB kom hjem fra træningslejr i Portugal i midten af februar.

»Det var meget naturligt. Jeg tror ikke, Kent havde tænkt tanken. Han havde i hvert fald ikke håbet det. Så han havde brug for lidt betænkningstid, som han også sagde til os. Vi havde forskellige anfører i træningskampene. Würtz havde et par kampe, Bøgelund havde et par kampe, og Lasse Nielsen havde vist også bindet på i en kamp,« siger Thomas Augustinussen.

AaB-anføreren afviser dog Tipsbladets tese om, at sådan et anførerbind kan give en hård konkurrence mellem kandidaterne. Hans forhold til sidemanden Rasmus Würtz og den anden ledende kandidat Kasper Bøgelund ændrede sig i hvert fald ikke, siger Augustinussen.

»Vi vil hinanden det bedste. Jeg tænkte, at jeg var en mulighed, men der var flere, der kunne blive det, og som levede op til de kriterier, der kræves. Men jeg håbede på det, fordi jeg har været det tidligere, og fordi jeg mente, jeg kunne bidrage med noget,« siger Thomas Augustinussen, der var glad for, at det blev ham.

»Det er en kæmpe ære, og jeg er stolt over, at jeg skal repræsentere holdet. Det er jeg rigtig stolt og glad over.«

»Jeg var utrolig glad, da jeg fik det at vide om fredagen på træningslejren, hvorefter AaB melder det ud søndag. Så havde jeg et par dage til at tænke over det, og det er godt at have lidt tid til at komme ind i rollen igen,« siger Thomas Augustinussen.

Læs mere på næste side: