Superliga

- Se barsk ud mod Rio Ferdinand

Thomas Augustinussen fortæller om den nye - gamle - anførerrolle i AaB, håbet for fremtiden og det helt rette håndtryk.

Ham de andre kommer til 
Nu er Thomas Augustinussen anfører i AaB anno 2012, og der er betydelig forskel på de to hold, Augustinussen har stået i spidsen for.

»Nu har vi en helt anden trup med utrolig mange unge spillere, som vi skal være opmærksomme på. Men jeg synes nu, at de er gode til at knokle på, og at de kommer med en god indstilling til træning. Det er fedt at se,« siger Thomas Augustinussen.

»Dengang [i 2008/2009] var syvendepladsen en kæmpe skuffelse. Der skulle vi vinde alle kampe. Nu er det anderledes. Med den frigjorte følelse kan det hele gå meget lettere, end man tror. Så jeg håber, vi kommer med en masse energi. Vi skal ikke spille med hovedet under armen, men vi skal spille med energi,« siger Thomas Augustinussen.

Da Thomas Augustinussen fik tildelt anførerbindet igen i februar, skyndte han sig at fortælle det videre til sin kone hjemme i Danmark. Ikke kun, fordi han var glad og stolt, men også fordi der igen som tilbage i 2008 kommer til at gå længere, før AaB-anføreren har fyraften og kan tage hjem til sin familie.

»Jeg skal ind i rollen igen. Jeg har de ekstra interview, lidt flere spillere, der kommer og spørger mig om forskellige ting, bliver taget med på råd af træneren. Jeg synes altid, jeg har taget det ansvar på mig at få nye spillere til at føle sig velkomne. Så der er ikke så meget, jeg skal lave om på. Jeg tænker over nogle ting, og måske kommer jeg frem til, at jeg skal være mere opmærksom på bestemte ting, på at hjælpe nogle spillere i visse situationer. Det får vi at se. Som anfører skal man se, hvis en spiller hænger med mulen. Så skal man over og spørge, hvad der er galt. Men det har vi nu altid været gode til her i AaB. Der er nok flere spillere, der kommer til mig som anfører, så jeg bliver automatisk mere opmærksom på alle spillere i truppen,« siger Thomas Augustinussen.

AaB-anføreren forventer også at være mere opmærksom på, hvad han signalerer med sin adfærd i klubben, ikke mindst til træning.

»Man skal ikke ændre så meget på sig selv. Ellers var man ikke blevet valgt. Men i nogle situationer skal man som anfører være mere klar over, hvornår det er sjov og ballade, og hvornår det er seriøst og professionelt. Den grænse skal man være bedre til at finde. Når man ikke er anfører, er der nogle ting, man kan tage lidt lettere på. Jeg skal prøve at have en god attitude hele tiden. Det skal ikke være anføreren, der som den første brokker sig over vind og vejr, og når vi skal op at styrketræne en ekstra gang,« siger Augustinussen.

»Da jeg var yngre, fik jeg kørt nogle flere practical jokes af, end jeg gør i dag. Men det handler om at finde den rette balance. For vi skal også have det sjovt med hinanden, og det gælder uanset om man er den ældste eller yngste i truppen. Som anfører skal man ikke gå over stregen for mange gange, ellers kommer man til at virke useriøs. Og det kommer naturligt for mig, fordi jeg er blevet ældre. Men der skal stadig være plads til noget. Hvis vi ikke kan grine og have det sjovt, er det svært at have en harmonisk trup. For det har vi, sammen med en rigtig god træningskultur,« siger Thomas Augustinussen.

»Jeg kommer til at tale mere med Kent nu end tidligere. Han har sagt, jeg bare skal blive ved med at være mig selv. At jeg ikke skal lave om på mig selv, for ellers bliver det falsk. Det må jeg prøve at leve op til,«

Vil slutte i AaB
Indtil videre har Augustinussen trivedes med anførerbindet. I åbningskampen mod FC København huskes han for den famøse »redning« af FCK's Claudemir [tankestreg] og af den unge mand, hvor granvoksne Augustinussen tog godt greb om en 16-årig baneløber, som på godt, »augustinusk« nordjysk så »lidt vild ud i ansigtet.« Og ugen efter dirrigerede »Augu« AaB til tre point hjemme mod Lyngby, hvilket sendte AaB op på 30 point og reelt fritager nordjyderne for involvering i en eventuel nedrykningskamp.

Og med tre point mod SønderjyskE i weekenden kan AaB bringe sig i en position i begyndelsen af april, hvor holdet har næsten lige så gode chancer for bronze som forhåndsfavoritterne fra AGF, AC Horsens og FC Midtjylland.

AaB-anføreren mener ikke, at AaB pinedød skal i Europa i denne sæson for at have klaret sig godt. Men han håber, at AaB mindst en gang når at gøre sig alvorligt bemærket helt fremme i ligaen, før han stopper i klubben.

»Det kan sagtens være, det bliver en midterplacering i år. Men næste år ved man aldrig, hvis de unge tager et skridt mere, kan det pludseligt blive sjovt. Det så vi også i 2008, da nogle yngre spillere slog igennem,« siger Thomas Augustinussen.

»Jeg har før været med til at bygge noget op over en længere periode. Det tog fem år under Hamrén, da vi blev mestre, og nu må vi se, hvor lang tid vores opbygningsfase varer. Et mål kan være at være oppe igen i top 3 om tre år. Men vi ved ikke, hvad nu hvis vi sælger en spiller for 20 millioner i næste transfervindue? Spillere er blevet billigere, så det være, vi kan finde nogle gode spillere for få midler. Der kan ske meget,« siger AaB-anføreren, der dog  langt fra udelukker, at AaB igen kommer op på de europæiske pladser, holdet lå på to runder før efterårssæsonen var slut.

»Fra tredje- til tiendepladsen kan alt ske. Der er hold, der på papiret er bedre end andre. Men vi kan spille frigjort i forhold til for eksempel OB og Brøndby, der har kniven for struben for at komme derop, hvor de har sagt, at de skal ligge,« siger Thomas Augustinussen.

Augustinussen har kontraktudløb, når 2013 bliver til 2014, men han håber på at blive ved længere end det, og at han kan slutte sin karriere, hvor den startede, i AaB.

»Det ved man aldrig. Man ved aldrig, hvad der sker. Jeg bliver 31 og har to år tilbage. Jeg håber på at slutte her, når det var her, jeg begyndte. Jeg skal fokusere på at få en god periode. Men det er et drømmescenarie at være her en del år endnu, hvis kroppen og hovedet vil være med,« siger Thomas Augustinussen.

Hvor længe det så er ved ingen, heller ikke Thomas Augustinussen. Og det betyder heller ikke noget lige nu. Han vil lægge flere scoringer til de tre, han har lavet i ligaen indtil videre, og så vil den lune nordjyde have sig en alvorlig snak med nogle af AaB-truppens mange unge mennesker om nogle anfører-privilegier.

»Jeg skal have talt med nogle af de unge, for jeg forventer da, at de tager sig af mine støvler nu, da jeg er anfører, »siger Augustinussen med et skævt smil.

»Jeg har heldigvis Bøgelund, der er ældre, og det er meget vigtigt for mig, at jeg ikke er den ældste. Det er jo den ældste, der ryger næste gang, så det er godt, det ikke er mig. Chanko er væk, Wæhler er væk, og jeg er snart 31 år. Der er ikke så meget tvivl længere, når der bliver valgt ungt og gammelt hold til træning,« siger Augustinussen.

Som det kører nu, er det svært næsten svært at forestille sig, at Lynge Jakobsen ikke begynder at lokke med en kontraktforlængelse om et lille års tid til »Augu«, der bortset fra et langt fravær op til Hamrén storhedstid i 2007 og 2008 ikke har været meget skadet. Alf Jørgensens kluberekord på 713 kampe når han ikke, men med 316 betydende AaB-kampe som senior og friske ben er det næppe overdrevet at tro, at der stadig er trecifret antal kampe tilbage i den nuværende Mr. AaB.