Video : Tipsbladet
Superliga

Skuffet Friis: Skulle have gjort noget bedre

Der var nogle ting, der ikke blev gjort færdige for AaB's vedkommende i starten af opgøret mod FCK, og det kostede, mener Jacob Friis.

AaB var godt med i anden halvleg af onsdagens udekamp mod FC København, men nordjyderne var ineffektive, når chancerne åbnede sig for dem.

Og det skulle have været bedre, slår cheftræner Jacob Friis fast.

- Uden at skulle stå og genfortælle samtlige 90 minutter, vil jeg sige, at vi slutter af med 45 fine minutter, hvor vi bliver ved med at tro på, at vi kan komme tilbage i kampen. Vi var så ikke skarpe nok, da vi fik mulighederne, og det gør, at den ender, som den gjorde - og det er vel lidt på bekostning af de første 25 minutter, hvor vi var lidt for gavmilde, udtaler han til Canal 9.

Læs også:LIVE: Sådan gik det da FCK fik besøg af AaB

Friis afviser, at AaB-spillerne ikke var klar fra start, men han erkender, at man skulle have gjort nogle ting bedre i starten af opgøret.

- Jeg tror nu nok, at de er klar, og der var mange, der synes, at det havde haft en god opvarmning. Det er heller ikke sådan, at vi står i numerisk ubalance ved målene. Der er bare nogle ting, der ikke bliver gjort færdige, og så er modstanderen dygtig til at straffe det.

- Klar eller ikke klar - der var noget, der skulle være blevet gjort bedre, så de ikke kunne komme så godt i gang.

Læs også:FCK-målmand om første clean sheet: Det var på tide

Han mener, at det er for tidligt at snakke om, at AaB ikke er gode nok til mesterskabslutspillet, selv om man har været et stykke fra point i de første to kampe.

- Nu har vi lige spillet to kampe, og der er stadig otte igen. Jeg vil meget gerne snakke om det, men lad os lige få nogle flere runder og nogle flere modstandere at spille imod. 

AaB har 38 point.

Læs også:Bedst og værst: FCK spadserede let over AaB

Læs også:Stage: Skøn fodbold i første halvleg

Læs også:Selvtilfreds Ståle: Sejren var aldrig i fare