Video : Tipsbladet
Superliga

SønderjyskE plaget af skader før Horsens-kamp

SønderjyskE må blandt andre undvære nyerhvervelsen Artem Dovbyk.

Det bliver et SønderjyskE-mandskab i en svækket udgave, der stiller op mod AC Horsens i fredagskampen i Superligaen.

Johan Absalonsen afsoner karantæne, og derudover må cheftræner Glen Riddersholm undvære nøglespilleren Mads Albæk samt nyerhvervelsen Artem Dovbyk. Det melder Der Nordschleswiger.

Mads Albæk, der har været i storform i denne sæson, måtte udgå med en skade i pokalkampen mod BK Viktoria i sidste uge, og han fortalte onsdag til tipsbladet.dk, at Horsens-kampen var et kapløb med tiden - et kapløb, han altså tabte. Han understregede dog samtidig, at der uanset hvad ikke er tale om en alvorlig skade.

Artem Dovbyk scorede to mål i den nævnte pokalkamp mod BK Viktoria, men siden er han altså blev skadet. Ukraineren, der er ejet af FC Midtjylland, er for nyligt vendt tilbage fra en lang skadespause.

SønderjyskE er også uden langtidsskadede Marc Pedersen.