Video : Tipsbladet
Superliga

SønderjyskE tilbagekalder trup og genoptager træning

I SønderjyskE genoptager man nu også træningen.

Fredag kunne Divisionsforeningen meddele, at man sigter efter at genstarte Superligaen den 29. maj, og lørdag har SønderjyskE taget hul på forberedelserne til genstarten.

Sønderjyderne har således kaldt sine spillere tilbage på træningsbanen fra og med lørdag 2. maj, efter at spillerne har været hjemsendt siden 20. marts. Det meddeler klubben på sin hjemmeside.

Læs også:Corona-krise: Kan tvinge Horsens til salg af teenage-guldfugl

Som i de andre Superliga-klubber, der har genoptaget træningen, vil SønderjyskE-spillerne træne i mindre grupper og med behørig afstand. Derudover er omklædningsrummet lukket, mens der også er en håndfuld andre træninger. 

Sportschef Hans Jørgen Haysen glæder sig over, at træningen er genoptaget. 

Læs også:Silkeborg-profil med udløb: Kan ikke se mig selv spille i 1. division

- Det er glædeligt og et stort skridt i den rigtige retning, at spillerne nu kan træne i SønderjyskE igen. Det bliver dog ikke træninger, som vi kender det fra tidligere, men nu kan vi koncentrere os om en intens fysisk træning, og spillerne kan få noget mere boldføling. Det bliver nogle specielle uger op til den genstart af 3F Superligaen, som vi alle går og venter på, siger Hans Jørgen Haysen ifølge klubbens hjemmeside.

Divisionsforeningen har lørdag meddelt, at de håber på, at normale holdtræninger kan ske fra 11. maj. 

Læs også:Brøndbys offensive konge i kulissen: Med i 17 sæsonscoringer

Læs også:Corona-krise: Trængte SønderjyskE mangler i den grad transferstjerner

Læs også:Alvorlig situation: Når SAS fyrer 5000, er Superligaen ikke sikker