Video : Tipsbladet
Superliga

Ståle før topopgør: Midtjylland skal holdes i kort snor

Ståle Solbakken siger til FCK's hjemmeside, at han forventer et tæt opgør søndag mod FCM, og understreger også vigtigheden af at holde midtjyderne i kort snor i efteråret.

Søndag aften er der topopgør i Superligaen, når FC København og FC Midtjylland tørner sammen i en kamp, hvor FCM med en sejr kan forøge afstanden til FCK til hele syv point.

Dermed er det tidlige møde mellem de to klubber allerede utrolig vigtigt på den lange bane, og Ståle Solbakken selv pointerer også vigtigheden af, at have midtjyderne indenfor en nogenlunde afstand tidligt på sæsonen.

- Det siger sig selv, at det er bedre at være et point efter, end at være syv point efter. Som jeg tidligere har sagt, så gælder det om at holde FC Midtjylland i forholdsvis kort snor her i efteråret, hvor vi også spiller europæisk, siger Ståle Solbakken til FCK's hjemmeside.

FCK tager i mod FCM på et tidspunkt, hvor der er en smule grus i maskineriet. De sidste to kampe i Superligaen har man tabt, og selvom Ståle selvfølgelig håber på tre point i weekenden, understreger han også, at sæsonen stadig er lang, og at den ikke bliver afgjort i søndag aften:

Læs også:Solbakken langer ud efter profiler: På kanten af det uprofessionelle

- Men alt i alt er der fortsat næsten 80 point at spille om. Vi er udmærket klar over kampens vigtighed, men det er ikke gavnligt for nogen at sætte tingene helt på spidsen så tidligt i sæsonen, uanset hvem der vinder på søndag, siger Solbakken.

Inden mødet mellem nummer et og to i ligaen, har FCM fået ny træner i form af Brian Priske, men på trods af det, mener Ståle Solbakken, at Midtjylland spiller på samme måde, som de plejer, og at sejren går til dem, som er bedst på dagen:

- Jeg forventer en tempofyldt og tæt kamp mod Midtjylland. For jeg tror ikke, at vi har nogen hemmeligheder for hinanden. Vi ved godt, hvad de kommer med og de ved også, hvordan vi spiller, siger Solbakken og fortsætter:

Læs også:Bendtner blev hyldet i sin debut: Det var en stor oplevelse

- Så det handler om, hvem der er bedst på dagen. De har skiftet formation siden deres trænerskifte og har lagt lidt spillere på andre positioner - men deres måde at spille på er meget lig den måde, de har spillet på længe, siger FCK-træneren.

Kampen spilles søndag klokken 18:00 i Parken.

Læs også:Solbakken om topstriden: Jeg er bekymret

Læs også:Solbakken: Bendtner-forhandlinger var de hurtigste i verdenshistorien

Læs også:Slukøret Solbakken: De offensive profiler mangler 5-10 procent