Video : Tipsbladet
Superliga

Ståle Solbakken: Bendtner er ikke aktuel for FC København

Ståle Solbakken fastslår, at Nicklas Bendtner ikke er aktuel for FC København denne sommer, og det har den danske angriber på intet tidspunkt været.

Nicklas Bendtner har aldrig lagt skjul på, at FC København er hans hjerteklub i Danmark, og så sent som for en måned siden udtalte angriberen, at det vil være "en ære" for ham at trække den hvide FCK-trøje over hovedet. 

Rosenborg-angriberen har flere gange de seneste par år trænet med i FC København, men det er altså aldrig blevet til mere end det, og det bliver næppe heller i denne omgang, at Nicklas Bendtner skifter til de mangedobbelte danske mestre.

Det fastslår Ståle Solbakken.

- Nicklas Bendtner er ikke aktuel for FC København. Ikke som situationen er nu, siger FCK-manageren til Dagbladet og tilføjer:

- Nu er Nicklas i Rosenborg, har 18 måneder tilbage af kontrakten, og jeg tror, han ser Rosenborg som et springbræt til en større liga og få den sidste kontrakt der. Nicklas er vokset op i klubben og har derfor trænet med mange gange, men det har aldrig været mere end det. Den næste kontrakt bliver nok udenfor Skandinavien for Nicklas, siger Solbakken.

Nordmanden åbner i interviewet med den norske avis også op for sin egen fremtid i FC København. Ståle Solbakken har tidligere været i tysk- og engelsk fodbold, og han har tidligere antydet, at han gerne vil til udlandet igen på et tidspunkt.

Det står dog heller ikke lige for.

- Jeg bliver i klubben i hvert fald i den kommende sæson. Mere end det ved jeg ikke, siger Ståle Solbakken.

FC København sluttede på fjerdepladsen i den forgangne sæson, men sikrede sig en billet til Europa League-kvalifikationen med en sejr på 4-1 over AGF.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.