Superliga

Superligaens bedste salgsobjekter

Vinterens transfervindue er nu åbnet. Tipsbladet.dk vurderer, hvilke spillere Superligaens 12 klubber kan skyde afsted.

FC København


Dame N'Doye, 26 år, angriber

Kontraktudløb: 30. juni 2014
Note: Superligaens bedste spiller er også ligaens største salgsobjekt. Ingen anden spiller i Danmark kan indbringe i nærheden af den sum, den hyperfarlige senegalser kan. Al Hilal fra Saudi-Arabien ville have angriberen i sommer, men FC København sagde nej til flere høje bud på op mod 75 millioner kroner. Kommer et sådan tilbud igen, sender det Carsten V. Jensen og co. i tænkeboks. Med udsigt til et dansk mesterskab og en dertil hørende automatisk plads i næste sæsons Champions League, der sandsynligvis også kan sikres uden N'Doye, vil det blive svært at sige nej.

Bobler
Bryan Oviedo, 21 år, forsvars- og midtbanespiller

Kontraktudløb: 30. juni 2013
Note: Den alsidige venstre kant har spillet sig ind i FC Københavns startopstilling i de seneste uger. Det er dog hans præstationer for Costa Ricas landshold der, kombineret med et stort potentiale, gør ham til en oplagt bobler. Forleden drev han gæk med Spaniens Europa- og Verdensmestre. Dét har uden tvivl udløst interesse.

Næste klub: FC Nordsjælland ->