Video : Tipsbladet
Superliga

Vraget SIF-målmand har kontraktudløb: Kan godt være, vi skal have en snak

Thomas Nørgaard har mistet sin plads i Silkeborg-målet, og hans kontrakt udløber til sommer. Nu overvejer han, hvad fremtiden skal bringe.

Han har egentlig spillet 21 Superliga-kampe for Silkeborg IF i denne sæson, men Thomas Nørgaard ligner en mand, der har mistet sin plads. For to uger siden blev han udvist mod FC Nordsjælland, og da han vendte tilbage fra karantæne, stod Peter Friis Jensen stadig i målet.

Det kombineret med en kontrakt, der udløber til sommer, har fået Nørgaard til at overveje, hvad det næste skridt i karrieren skal være. Om han skal blive i Silkeborg eller et andet sted han. 

I første omgang byder fremtiden dog formentlig på en samtale med manager Peter Sørensen.

- Det er uafklaret indtil videre. Vi har kort snakket sammen og har aftalt at afvente situationen. Men det er ved at være et stykke tid siden, så det kan godt være, vi skal have en snak igen, siger Thomas Nørgaard til Midtjyllands Avis.

Nørgaard har spillet for Silkeborg IF, siden han kom til klubben fra Aarhus Fremad i 2013. Han var senest i aktion for reserveholdet, der mandag tabte 1-4 hjemme mod 1. divisionsmandskabet Esbjerg fB.

Rivalen, Peter Friis Jensen, kom til klubben i sommer for at skærpe konkurrencen i målet. Han har kontrakt med Silkeborg frem til sommeren 2019.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.