Brasilien har historisk overtag mod Colombia
Foto: Polfoto
VM

Brasilien har historisk overtag mod Colombia

Hvem har produceret flest chancer? Hvem har haft flest redninger? Hvem har vundet flest indbyrdes kampe. Tipsbladet.dk giver det statistiske overblik inden braget mellem Colombia og Brasilien.

Der er lagt op til en særdeles spændende match, når Brasilien og Colombia tørner sammen i VM-kvartfinalen i Fortaleza fredag aften. Brasilien er lille favorit, men mange iagttagere har fidus til en colombiansk overraskelse. 

Læs også: Optakt: Brasilien - Colombia

Kigger man i historien har Brasilien dog 'the upper hand' i form af 15 sejre ud af de 25 indbyrdes opgør, mens Colombia kun har vundet to. Målscoreren lyder på hele 55-11 i brasiliansk favør.

Den seneste colombianske sejr over Brasilien ligger således helt tilbage i 1991. Det er bare et af flere markante facts, der kan hives frem op mod aftenens kamp. 

Tipsbladet.dk har samlet 10 af de mest interessante facts om kampen: 

- Colombia har produceret 117 angreb og 33 afslutninger inden for målrammen med 11 scoringer til følge ved dette VM.

- Brasilien har produceret 190 angreb og 48 afslutninger inden for målrammen med otte scoringer til følge ved dette VM.

- Brasiliens målmand Julio Cesar har lukket tre mål ind i ordinær tid og haft seks redninger ved dette VM.

- Colombias målmænd David Ospina og Faryd Mondragon har til sammen haft 19 redninger og lukket to mål ind i ordinær tid.

- Brasilien er nået kvartfinalen ved VM ved de seneste seks VM-slutrunder. Det er første gang, Colombia er nået så langt.

- Det er første gang ved denne VM-slutrunde at to hold fra det sydamerikanske fodboldforbund CONMEBOL mødes.

- De seneste fire kampe mellem Brasilien og Colombia er endt uafgjort. Tre af dem er endt 0-0, mens den seneste i New York endte 1-1. Juan Cuadrado scorede for Colombia, mens Neymar nettede for Brasilien.

- Seneste colombianske sejr over Brasilien var ved Copa America i 1991. Siden da har Brasilien vundet syv af de indbyrdes opgør, mens fem er endt uafgjort.

- I de seneste 12 kampe mellem Brasilien og Colombia har colombianerne kun scoret i tre af opgørene.

- Brasilien og Colombia har mødt hinanden 25 gange i historien. Det er blevet til 15 brasilianske sejre, otte uafgjorte og to colombianske sejre.