Video : Tipsbladet
Spil

Dagens Spilforslag: Charles slår til

Eibars brasilianske angriber har scoret syv mål i syv kampe fra starten af december.

Fredag kl. 21.00
Eibar - Getafe
Charles Días scorer
3,15 @ NordicBet

Pilen peger op for Eibar, som kun har tabt én af de sidste 10 kampe (0-3 ude mod FC Barcelona). José Mendilibars mænd har samtidig smidt sidste års dårlige vane med mange uafgjorte kampe ved at vinde de sidste to hjemmekampe med 3-0.

Eibar har scoret otte mål i de sidste fire kampe, mens man har scoret ni gange i fire hjemmekampe mod hold fra rækkens bedste halvdel fratrukket top 2. Det er dårligt nyt for for Getafe, som blot har holdt målet rent i én af de sidste 10 udekampe, mens man fortsat må undvære karantæneramte Bruno i forsvaret.

En stor del af æren for Eibars fremgang skal gives til Charles Días, som har scoret syv mål i syv kampe fra starten af december. Brasilianeren kan dermed prale af 10 ligascoringer i 20 kampe, hvor han i øvrigt kun i ni tilfælde er startet inde. Det bør han gøre fredag aften efter den seneste tids målstorm, og når NordicBet ligger så markant over markedsniveauet på 2,20-2,50 på den 34-årige forward, så får han et indskud som målscorer til flotte odds 3,15.