Dagens Spilforslag: Potent offensiv mod sløjt forsvar
Foto: Getty Images
Spil

Dagens Spilforslag: Potent offensiv mod sløjt forsvar

Dagens Spilforslag rykker til Kina - vær opmærksom på meget tidligt spilstop

Klokken 12.00
Shanghai SIPG - Guangzhou R&F
1 (Asian - 1,5)
1,76 @unibet

Vi rykker til Kina, hvor Shanghai SIPG jagter klubbens første mesterskab. Lige nu nummer tre i tabellen, men med kampe i hånden er muligheden for at indhente efterslæbet til nummer et og to til stede. 

Det skal blandt andet komme med en sejr i dagens kamp. Bortset fra en svipser for to kampe siden med et 1-0-nederlag ude er formen ganske imponerende hos Shanghai-holdet, der har fire sejre i de seneste seks runder. De tre seneste hjemmekampe er alle vundet - alle med mindst to overskydende mål. 

Ud over en yderst potent offensiv med Hulk (seks mål), Oscar (ni mål) og ligatopscorer Wu Lei (14 mål) er en af Shanghai-holdets styrker på egen bane forsvaret. I otte hjemmekampe er der blot lukket fem scoringer ind, og når holdet selv har sendt 22 bolde i målet, forklarer det en del af, hvorfor det er blevet til seks sejre på hjemmebane i sæsonen. 

Guangzhou R&F ligger blot nummer ni i tabellen, har ikke vundet i de seneste fire udekampe og kommer med to nederlag som de seneste resultater i ligaen.

En af årsagerne til den lidt tamme sæson skal findes i defensiven, hvor det er blevet til hele 36 modstander-scoringer i de 17 spillerunder - det har kun det absolutte bundhold præsteret værre. 

Holdet har da også kun holdt målet rent i et tilfælde i de seneste 10 spillerunder. 

Shanghai vandt det omvendte opgør tidligere på sæsonen på med hele 5-2 og går på banen som favorit til igen at vinde en sikker sejr over Guangzhou