Spilforslag til Champions League: Kan Son rejse sig?
Foto: Getty Images
Spil

Spilforslag til Champions League: Kan Son rejse sig?

Det er sidste udkald for både Spurs og Son Heung-Min, som har virket slidte på det seneste.

Onsdag kl. 21.00
Ajax – Tottenham
Son Heung-Min scorer
3,00 @ NordicBet

Ajax har imponeret stort i denne sæsons Champions League, og nu venter så en helt ny opgave i rollen som favoritter for første gang siden gruppespillet. Tottenham har virket trætte i de sidste uger, hvor fem af seks kampe er tabte, så spørgsmålet er, om holdet kan hive en sidste kraftpræstation ud af ærmet.

Det virker sikkert, at Son Heung-Min skal spille op til sit bedste, hvis missionen skal lykkes. Koreaneren var stærkt savnet i det omvendte opgør efter et enkelt mål imod Dortmund og hele tre af slagsen over to kampe mod Manchester City i årets foregående Champions League-kampe.

Son spillede storslået omkring City-kampene, men har siden virket drænet med det røde kort i den seneste kamp mod Bournemouth som lavpunkt. Det er derfor lidt af en risikabel sag at spille på den 26-årige forward, som dog har de spidskompetencer, der kan gøre ondt på Ajax.

Hjemmeholdet har som nævnt imponeret stort, men man har også haft svært ved at lukke af på hjemmebane imod de store hold i turneringen. Jeg vover derfor pelsen i tro på, at både Son og Tottenham vågner op til dåd med et spil på vicetopscoreren til markedsledende odds 3,00.