Video : Tipsbladet
Spil

Spilforslag til Premier League: Genfødt serber bomber videre

Tag med til Craven Cottage, Old Trafford og Goodison Park.

Onsdag kl. 20.45
Fulham - Leicester
Aleksandar Mitrović scorer
2,50 @ bet365

Claudio Ranieri står over for det Leicester-hold, han sensationelt gjorde til mestre, i sin tredje kamp som chef for Fulham. Og mens The Cottagers som forventet tabte med 0-2 til Chelsea i sidste runde, så fik italieneren en drømmedebut med 3-2-sejren over Southampton.

Det skyldtes ikke mindst duoen André Schürrle og Aleksandar Mitrović, som stod for henholdsvis et og to mål i kampen. Mitrović synes dermed atter at have stemplet ind på målkontoen med fire mål i sidste fire kampe, når indsatserne for det serbiske landshold medregnes, efter en periode på seks målløse kampe under Jokanovic.

Leicester er uden nederlag i de sidste fem kampe, men holdet har lukket 11 mål ind i syv udekampe, hvor det kun i to tilfælde er lykkedes Kasper Schmeichel at holde målet rent. Aleksandar Mitrović var kampens spiller i Fulhams seneste hjemmekamp, og hvis serberen kan genfinde målformen under Ranieri er meget af arbejdet allerede gjort for sidstnævnte.

Odds 2,50 er intet gaveodds, men i en hjemmekamp (hvor Mitrović har scoret fem af sæsonens syv mål) mod et forholdsvis gavmildt Leicester-forsvar, der formentlig stadig er uden Harry Maguire, er bet365’s markedsledende tilbud købt.

Onsdag kl. 21.00
Manchester United - Arsenal
2 (Draw not bet)
2,17 @ Betfair

Arsenal leverede både mål og flot spil i 4-2-sejren over Tottenham, som samtidig var en bestået eksamen for Unai Emery, der indledte sin managerkarriere i Arsenal med at tabe til Manchester City og Chelsea.

De Røde Djævle viste ganske vist god moral, da holdet vendte 0-2 til 2-2 imod Southampton. Men ret beset burde United aldrig komme i så store problemer mod The Saints, som i øvrigt fyrede manager Mark Hughes efter kampen.

Arsenal er uden karantæneramte Granit Xhaka, mens Mezut Özil er tvivlsom med rygproblemer. Værre ser det ud for Manchester United, som skal klare sig uden Ashley Young (karantæne), mens der er tvivl om både Luke Shaw, Chris Smalling og Victor Lindelöf i defensiven og Alexis Sanchez i offensiven.

United har blot vundet to af de sidste fem PL-hjemmekampe, mens holdet i de sidste to sæsoner under Mourinho har vundet 6 af 10 kampe på Old Trafford mod hold fra The Big Six. Hvis Arsenal kan holde niveauet fra Tottenham-kampen onsdag aften, er The Gunners svage favoritter på Old Trafford.

Odds 2,17 på et 2-tal med en draw no bet-gardering virker derfor ganske tiltalende.

Onsdag kl. 20.45
Everton - Newcastle
X
4,00 @ Betfair

Liverpool stjal gevinsten med en scoring i det 95. minut i sidste runde, men Everton-eksperimentet fortsætter naturligvis ufortrødent ved at doble indsatsen op, så vi onsdag smider 40 kroner på X’et til odds 4,00 hos Betfair.

Everton-eksperimentets samlede overskud for denne og den foregående sæson er knap 8.500 kroner, og det er vigtigt at minde om med tanke på, at tingene hurtigt kan vende. For selv om 40 kroner virker som en uskyldig indsats med så stor en bankbog i ryggen, skal en stime uden uafgjorte resultater ikke være særligt lang, før vi får brug for opsparingen.

Se bare på FC Porto, som er gået 26 kampe i træk uden et X, eller Tottenham, der nu er oppe på 18 kampe X-løse indsatser efter 2-4-nederlaget til Arsenal. Den slags trækker uhyggelige veksler på kontoen, hvorfor det altså også er relevant at gøre op med sig selv – og sin økonomi – i hvor høj grad, eksperimentet skal følges til dørs i tilfælde af stimer uden uafgjorte resultater.

Moralen er derfor, at de hidtil tjente penge bør lægges til sider til dårligere tider – samt at det til enhver tid kun kan anbefales at følge med, så længe der først og fremmest spilles for sjov.

Regnskab for ”Everton-eksperimentet”:
• Indskud i denne runde: 40 kr.
• Indskud (2018/19): 2.670 kr.
• Gevinst (2018/19): 6.804 kr.
• Profit (2018/19): 4.134 kr. (TB: 155 %)
• Profit (2017/18): 4.339 kr. (TB: 149 %)