Video : Tipsbladet
Spil

Spilforslag til Premier League: Tottenham sejrer i sikker stil

VI er klar med spilforslag til den aktuelle Premier League-runde.

Lørdag kl. 13.30
Leicester – Stoke
1
1,78 @ NordicBet

Leicester brugte pausen fra Premier League på at slå Sheffield United med 1-0 i et Kinder-æg af en kamp for holdet. For det første holder sejren liv i håbet om et trofæ i denne sæson. For det andet vaskede den pletten fra 1-5-nederlaget til Manchester City bort. Og for det tredje gav kampen comeback til Riyad Mahrez efter offensivspillerens selvvalgte arbejdsnedlæggelse.

Og Mahrez blev vel modtaget af publikum, som kvitterede for en god kamp og et oplæg til kampens enlige mål fra algerierens side med stående ovationer, da han blev skiftet ud i overtiden. Også Wes Morgan vendte tilbage og fik fuld spilletid i kampen, hvorfor Leicester har fået ekstra power i både forsvar og angreb.

Leicester tabte hjemme med 0-3 til Crystal Palace, som spillede med en mand i overtal den sidste halve time af kampen, i midten af december. Men ellers står holdet med fem sejre og to uafgjorte resultater på eget græs, når kampene mod The Big Six tages ud fra ligningen.

Stoke har på sin side tabt alle syv udekampe mod holdene fra ligaens øverste halvdel i denne sæson, og med bare én sejr i de sidste otte kampe hjemme og ude er det svært at se, hvorfra The Potters skulle hente troen på en sejr her.

Med Wes Morgan tilbage i forsvaret og Riyad Mahrez på plads som chanceskaber til brandvarme Jamie Vardy (fire mål i de sidste fire kampe) er Leicester en klasse over Stoke, og det bør holdet vise i lørdagens tidlige kamp med en sejr til godkendte odds 1,75.

Lørdag kl. 16.00
Brighton - Swansea
X
3,25 @ NordicBet

Swansea fortsatte de gode takter under Carlos Carvalhal med 1-0-sejren over Burnley, så holdet nu står med 4-2-1 i ligaen under den nye manager, som kun er blevet besejret af Tottenham. Carvalhal har bygget succesen op omkring en solid defensiv, og fem af Swanseas syv ligakampe under hans ledelse er endt med under 2,5 mål.

Brighton tankede selvtillid med 3-1-sejren over Coventry i FA Cuppen, hvor både Leonardo Ulloa og debutant Jürgen Locadia kom på måltavlen. Det giver kærkommen variation til offensiven for Chris Hughton, som kan glæde sig over, at Brighton har lukket 0 eller 1 mål ind i 8 af 10 hjemmekampe, når de tre kampe mod hold fra The Big Six fraregnes.

Det ligner altså et tæt opgør mellem to hold, som vil være forsigtige med at åbne alt for meget op med tanke på, de begge danser på nedrykningslinen. Brighton har spillet fire af de sidste syv kampe uafgjort, mens fire af fem hjemmekampe mod hold fra tabellens nederste halvdel er endt uden vindere.

Swansea har spillet fem af seks udekampe under Carvalhal uafgjort, når FA Cuppen også medregnes, så vi går efter nok et X til udmærkede odds 3,25.

Lørdag kl. 18.30
Watford – Everton
X
3,35 @ NordicBet

Everton-eksperimentet er tilbage efter to ugers pause, så lad os kort opridse præmissen, som handler om at spille på uafgjort i samtlige af Evertons ligakampe i denne sæson. Indskuddet fordobles, hver gang kampen ikke ender uafgjort, mens et X nulstiller til den oprindelige indsats, som her er sat til 10 kr.

Everton vandt med 3-1 over Crystal Palace i den seneste kamp, og dermed er The Toffees oppe på tre kampe i træk uden et uafgjort resultat. Det betyder, at vi sætter 80 kr. på X’et i udekampen mod Watford, som tabte 0-2 ude til West Ham i holdets seneste kamp.

Leighton Baines snød Everton-eksperimentet for en gevinst, da de to hold seneste mødtes i november, hvor backen sikrede Everton en 3-2-sejr på hjemmebane med en scoring på straffespark dybt inde i overtiden. Og ellers er to af de fire foregående opgør mellem holdene endt med pointdeling, så vi satser på, skuden vender for eksperimentet, som står med en tilbagebetaling på 171 procent, hvis kampen får en vinder, mens et X vil sende den fyldestgørelsen op på 191 procent.

Regnskab for ”Everton-eksperimentet”:
Indskud i denne runde: 80 kr.
Samlet indskud: 1.330 kr.
Samlet gevinst: 2.268 kr.
Profit: 938 kr.

Søndag kl. 13.00
Crystal Palace – Tottenham
Tottenham vinder til nul
2,50 @ NordicBet

Odds på 2-tallet er desværre raslet ned de seneste dage, så en Tottenham-sejr i skrivende stund belønnes med 1,50 hos de førende bookmakere. Vi vender derfor blikket mod en spilvariant, hvor gæsterne skal vinde uden selv at lukke mål ind.

Det har været tilfældet i fem af Tottenhams seks sejre på udebane i denne sæson, og chancerne for en gentagelse mod Crystal Palace er bestemt til stede. 1-3-nederlaget til Everton var nemlig det niende i træk for Palace i de kampe, hvor Wilfried Zaha ikke er startet inde-

Og for at gøre ondt værre har Palace slet ikke scoret i otte af de ni kampe uden Zaha, som langt fra er hjemmeholdets eneste fravær her. For mens Tottenham-træner Mauricio Pochettino kan vælge frit fra en skadesfri trup, må Roy Hodgson se bort fra Connor Wickham, Scott Dann, Jason Puncheon, Jeffrey Schlupp, Ruben Loftus-Cheek, Bakary Sako og Julian Speroni, mens der er tvivl om Martin Kelly og Mamadou Sakho i forsvaret.

Palace har tabt seks af otte kampe mod The Big Six, og et veloplagt Tottenham-hold bør ikke vise hjemmeholdet nåde her. Spurs vinder uden at lukke mål ind til odds 2,50.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.