Spilforslag til Superligaen: Brøndby får perfekt start
Foto: Lars Rønbøg / Getty Images
Spil

Spilforslag til Superligaen: Brøndby får perfekt start

Ventetiden er forbi - Superligaen er tilbage. Vi er klar med udvalgte spilforslag til første runde, der strækker sig fra fredag til mandag.

Fredag klokken 18.00
Vejle Boldklub - Hobro IK
Under 2,5 mål
1,71 @Unibet

Nyoprykkede Vejle var undervejs i foråret i gevaldige problemer i forhold til den oprykning som klubben oven på efteråret var klare favoritter til at nå. Den største årsag var, at det kneb gevaldigt med målscoringen. Til gengæld var forsvaret i langt de fleste kampe mere end solidt og lukkede blandt andet bare et mål ind i sæsonens sidste seks kampe. Målsætningen er overlevelse, og her bliver defensiven igen formentlig nøglen til succes.

Hobro IK har fortsat sidste sæsons Superliga-topscorer i truppen og hængte i den grad hatten på den norske angriber, når det kneb. Nu er Allan Kuhn kommet til, og han vil meget gerne have målene bredt ud over flere spillere. Men med et nyt spilkoncept kan tage tid, og de tre testkampe er da også endte uden sejr. Hobro har dog scoret en gang i alle tre kampe.

Der er lagt op til opgør, hvor flere ting fra begge klubber skal føles an - det kan meget vel resultere i en målfattig åbner på sæsonen 2018/19.

Søndag klokken 14.00
Vendsyssel FF - OB
O. 2,5 mål
2,07 @Bet365

Vendsyssel FF var blandt de mest scorende hold i 1. division i den seneste sæson med 59 mål i 33 kampe. Til gengæld var defensiven også ganske åben med 42 tilladte modstander-scoringer.
I holdets testkampe har tendensen været i samme gænge, med 3-0-nederlag til SIF, 4-1-sejr over AC Horsens og senest 2-1-sejr over Hobro IK. Det lugter af mål, når Vendsyssel er på banen. 

OB har vundet alle testkampe - og gjort det med flere mål. Fynboerne har mindst scoret to gange i samtlige fem sejre og tanket selvtillid til offensiven, hvor både Rasmus Festersen og Nicklas Helenius har været på pletten. 

Vi går efter et fint odds på mindst tre scoringer. 

Mandag klokken 20.15
Randers FC - Brøndby IF
2
1,70 @Danske Spil

Randers måtte så grueligt meget igennem før en ny sæson blev reddet, men den vigtigste spiller i den aktion er ikke længere i Randers. For Bashkim Kadrii er tilbage hos FC København, og hvor meget kan holdet så uden? Alle holdets testkampe er tabt, og en start mod Brøndby IF virker hård.

Brøndby har tordnet kasser ind i testkampene, hvoraf nogle dog har været decideret sommerkampe. Men faktum er, at der også mod de gode modstandere har været gang i BIF-offensiven, der nu er uden Teemu Pukki men til gengæld med Ante Erceg, der også har vist skarphed. Brøndby skal have banket den frygtelige sæson-afslutning ud af hovedet med tre point i første runde.