Video : Tipsbladet
Spil

Spilforslag til Superligaen: Søndags-trippel

Hobro, Farum og Brøndby lægger græs til weekendens hjemlige spiltips.

Søndag kl. 12.00
Hobro - Randers
Begge hold scorer
1,95 @ bet365

Det lugter af mål i begge ender, når Hobro søndag tager imod Randers i en Gruppespillets Pulje 2. Her har begge hold stadig en del at spille om, selv om de allerede nu er sikret deres respektive placering i hver sin halvdel af tabellen.

Hobro kæmper for at slutte på 3.-pladsen, hvorefter man vil være én sejr fra overlevelse i Superligaen, mens Randers vil få en formodet lettere modstander fra Pulje 1, hvis kronjyderne selv bevarer førstepladsen foran AaB.

Og hvorfor ikke bruge mål som våben i den kamp? Hobro har endnu ikke spillet en kamp under Peter Sørensen uden selv at score, mens nordjyderne har indkasseret mål i fem af seks kampe under den nye træner. Randers har indkasseret syv mål i de sidste fire udekampe, mens kronjyderne selv har scoret i seks af de seneste otte.

Odds 1,95 på mål i begge ender virker højt sat og bliver anbefalingen til søndagsfrokosten.

Søndag kl. 14.00
FC Nordsjælland - EfB
1
1,72 @ bwin

EfB har fået en barsk start på livet i Mesterskabsspillet, hvor kun en sen udligning af Rudolph Austin har sikret holdet deres hidtil eneste point. Nu venter så en kamp langt væk fra Esbjerg, hvor holdet har hentet to tredjedele af sine point i denne sæson.

FC Nordsjælland har ikke tabt siden midten af december, hvor Tigrene tabte med 0-3 i netop Esbjerg. Blot tre af de efterfølgende otte kampe har givet sejr, men spillemæssigt peger pilen op for FC Nordsjælland, som senest leverede en solid indsats imod Brøndby.

EfB har tabt de sidste fem udekampe med en målscore på 1-11, mens FC Nordsjælland normalt er yderst habile på eget kunstgræs mod hold uden for top 4. Hvis lykken står den kække bi, bør Fru Fortuna snart tilgodese FC Nordsjælland.

Odds 1,72 på det velspillende hjemmehold imod det svage udehold er godkendt.

Søndag kl. 16.00
Brøndby IF - FC København
2 (DNB)
1,72 @ bwin

Martin Retov leder stadig efter det helt rigtige koncept som træner for Brøndby, der ikke desto mindre er gået ubesejrede gennem de sidste fire Superliga-kampe, mens det også er blevet til en plads i pokalfinalen mod FC Midtjylland. Samtidig kan Ståle Solbakken her tage sin sejr nummer 336, hvilket vil bringe ham op på samme antal sejre som alle øvrige FCK-trænere i historien tilsammen.

FC København sprudler måske ikke spillemæssigt, men holdet har vundet 14 af de sidste 17 ubesejrede kampe, så afstanden ned til FC Midtjylland er på fem point før weekendens spillerunde. Løverne har ganske enkelt et gear mere end Brøndby, som da også er pointmæssigt tættere på Hobro end de evige rivaler fra Østerbro.

Gæsterne får Jonas Wind tilbage fra karantæne, mens Robert Skov også skulle være klar til at spille sin første kamp i mesterskabsspillet efter en skade. Det booster FC København, som til gengæld må klare sig uden karantæneramte Carlos Zeca.

Opgørene mellem de to hold er næsten altid tætte, så jeg garderer sejren til driftssikre FC København med et draw no bet-spil, der returnerer indsatsen i tilfælde af uafgjort til flotte odds 1,72 hos bwin.