Video : Tipsbladet
Premier League

Moyes om Reid: Vi skal undersøge hans knæ

Winston Reid måtte udgå med en knæskade, da West Ham lørdag tabte 4-1 til Swansea.

I lørdagens kamp mellem West Hams og Swansea måtte den tidligere FC Midtjylland-spiller og nuværende West Ham-profil, Winston Reid, udgå efter knap en halv times spil, da han faldt akavet efter en duel med Swanseas Mike van der Hoorn.

Det var skræmmende scener, hvor Reid måtte bæres fra banen med en iltmaske, efter at han var blevet slået bevidstløs og havde pådraget sig en knæskade. Det fortæller cheftræner David Moyes over for klubbens hjemmeside.

- Winston (Reid, red.) blev slået bevidstlås, men det er hans anden skade, vi frygter mest. Da han faldt, slog han knæet på en måde, og det er vores største bekymring, fortæller Moyes.

- Han er i omklædningsrummet og snakker, så han har ikke nogen problemer på den måde, men vi skal have undersøgt hans knæ for at vide, hvad problemet er.

West Ham endte desuden med at tabe kampen 4-1, og det var ikke en præstation, som Moyes var tilfreds med.

- Vi er ekstremt skuffede over, hvordan vi spillede, og det var klart den dårligste præstation i min tid som West Hamtræner, og vi så bare aldrig ud som om, at vi var i kontrol.

Efter nederlaget er West Ham nummer 14 i Premier League.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.