Video : Tipsbladet
Superliga

Se målene: FC Midtjylland-comeback sikrer ny sejr

Se eller gense de tre mål fra FC Midtjyllands sejr over Randers FC her.

FC Midtjylland holdt fast i førstepladsen i Superligaen med en ny sejr, da de mandag aften tog imod Randers FC. Selvom de kronjyske gæster kom foran, fik midtjyderne nemlig vendt opgøret på to hurtige mål, og det var nok til at sikre sejren.

Randers kom foran efter 53 minutter efter et hjørnespark, hvor bolden endte for fødderne af den østrigske forsvarsspiller Stefan Piesinger. Østrigeren tøvede ikke, og han bragede bolden direkte i nettet.

Blot fire minutter senere sendte Mikael Anderson dog bolden i mål for Midtjylland, mens Jens-Lys Cajuste scorede sejrsmålet små ti minutter senere, da hans skud blev afrettet og snød Randers’ keeper, Patrik Carlgren.

Se eller gense de tre mål fra kampen i videoen øverst i artiklen.

Læs også:Stor profil nærmer sig ny kontrakt med FCM: Begge parter har et håb

Læs også:Randers-træner: Min far har sagt, at det er bedst at score i overtiden

Læs også:FCM-stopper: Som forsvarsspiller elsker man sådan nogle kampe

Læs også:Ung midtbanespiller sørger for smal FCM-sejr