Mainz fik ikke et ben til jorden, da Yussuf Poulsen og RB Leipzig søndag eftermiddag lagde vejen forbi Opel Arena.
Gæsterne førte 0-3 allerede ved pausen, blandt andet på en scoring af den danske angriber, og sejren blev cementeret med to Timo Werner-mål efter pausen.
Læs også:Ambivalent Solbakken: Kampprogrammet ligner det, vi har haft hvert år
Hjemmeholdet nærmer sig nu bunden i Bundesligaen, og Mainz-profil Jean-Paul Boëtius kræver forbedringer i de kommende kampe.
- Vi kunne ikke få fat i dem, de var for hurtige for os. De fik også nogle for lette mål. Hvis man har en mand, skal man dække ham, og det skal vi blive bedre til. Forhåbentlig bliver det bedre i næste kamp, siger han til Fox Sports.
Læs også:Nagelsmann: Poulsen er ude af krisen
Trods nedsablingen var Boëtius dog glad for, at det ikke blev værre, end tilfældet var.
- Hvad angår resultatet: det kunne have været endnu værre end 0-5. Det må vi være ærlige omkring. Vi kan stadig være tilfredse med 0-5.
Mainz gæster onsdag Union Berlin.
Læs også:Medie: Tysk klub vil have Liverpool-flop
Læs også:Yussuf Poulsen med scoring og to oplæg i Leipzigs storsejr over Mainz
Læs også:Rekord-Yussuf: Jeg er virkelig stolt