Video : Tipsbladet
Superliga

Finnbogason forsøgte en 2018 mod Brøndby: Dette var anderledes i år

AC Horsens' Kjartan Finnbogason må dog også sige, at det var helt anderledes denne gang end for to og et halvt år siden.

For Superliga-kendere er Kjartan Finnbogasons to scoringer mod Brøndby tilbage i 2018 i næstsidste spillerunde i Superligaen noget, som er et fast minde - hvad enten det var positivt eller negativt for en selv.

Dengang sørgede han sent i kampen for, at AC Horsens gik fra at være bagud med 0-2 til at få 2-2 med fra kampen. Det blev næsten til samme scenarie søndag aften - men denne gang blev det kun til én scoring fra islændingen. 

Læs også:Glædelig jul: Så meget får FCM's Champions League-spillere i julebonus

Han nåede dog lige at drømme om en total gentagelse, fortæller han i et interview med Horsens Folkeblad.

- Da jeg scorede, håbede jeg selvfølgelig, at vi kunne nå et mål mere enten fra mig eller en anden på holdet, men du kan ikke sammenligne de to kampe. Det var en anden tid med et fyldt stadion og uden VAR, sagde Kjartan Finnbogason.

Læs også:I en lind strøm: Brøndby-profil gik på toilettet midt i Horsens-kampen

I forhold til VAR blev det til en pause på hele fire minutter, da dommerne skulle tjekke en forseelse igennem, som førte til et straffespark til Brøndby, som gav dem 1-0-føringen i opgøret.

Efter udskiftningen på trænerposten, hvor assistenttræner Mads Lyng er blevet vikariende cheftræner efter fyringen af Jonas Dal, har Finnbogason desuden bemærket, at der er en anden energi på holdet nu - og nu skal de bruge vinterpausen på at fjerne de negative tanker fra efteråret.

AC Horsens har hentet seks point i 13 kampe i Superligaen i denne sæson.

Læs også:Medie: Superliga-klub har taget kontakt - i dialog om Brøndby-træner

Læs også:Julen kommer ubelejligt: Forsinker trænerjagten i Superliga-klub

Læs også:Superliga-kometer efter flot efterår: Drømmer om mere end top 3