Video : Tipsbladet
1. division

Bernio Verhagen er blevet sigtet for svindel

Politiet har nu den første sigtelse mod Bernio Verhagen klar.

Viborg FF blev snydt af en falsk agent og endte med at skrive kontrakt med Bernio Verhagen, og da det først gik op for klubben selv, valgte man at anmelde hollænderen.

Nu åbner politiet en bedragerisag mod 25-årige Verhagen.

Læs også:Falsk Verhagen-agent blev opdaget af Lyngby

- Ja, jeg kan godt bekræfte, at han bliver sigtet for bedrageri, fortæller efterforskningsleder hos Midt- og Vestjyllands Politi, Christian Toftemark, til B.T.

Strafferammen for bedrageri lyder på op til seks års fængsel.

Læs også:Vejle-boss blåstempler efterårssæsonen

Christian Toftemark fortæller ydermere, at man efterforsker en række sager, som Bernio Verhagen er tiltalt i - det gælder blandt andet røveri, vold og trusler.

Den 25. november blev Verhagen fyret af Viborg, og samme aften blev han anholdt efter et overfald på sin chilenske ekskæreste i en kiosk i Viborg. Han sidder nu varetægsfængslet indtil den 16. december.

Læs også:Agent undrer sig over Viborg: Det havde ikke taget mange minutter at tjekke

Læs også:Vejle sejrer i topbrag efter comeback og målfest

Læs også:Tidligere sportschef: Agent forlangte 75.000 kroner under bordet