Fredericia-angriber: Det kilder allerede i maven
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
1. division

Fredericia-angriber: Det kilder allerede i maven

I aften spiller FC Fredericia den største kamp i klubbens historie: en pokalsemifinale med Silkeborg IF. Den glæder angriberen Anders Holvad sig til.

Der kommer typisk omkring 700 tilskuere, når FC Fredericia spiller hjemmekampe i landets næstbedste række. Det tal kan klubben dog gange med fem eller seks, når den skal opgøre antallet af besøgende til aftenens kamp.

Det er en pokalsemifinale mod Superliga-holdet Silkeborg IF, og det er noget, der kan trække folk af huse i den gamle fæstningsby. FC Fredericia venter omkring 4000 tilskuere, og det er noget, der kan pirre det undertippede hjemmeholds spillere.

Tag bare Anders Holvad. 

- Det kilder allerede nu i maven, siger han til Nordicbetblog.

- Vi føler også, at vi har en mulighed for at vinde kampen og sikre os en plads i en finalen i Parken. Vi ved godt, at vi står overfor endnu et Superliga-mandskab og at det kræver endnu en pragtpræstation, hvis drømmen om en plads i finalen skal gå i opfyldelse. Men tro mig; vi føler, at vi har en chance mod dem.

Det er også nogle fornuftige modstandere, som Holvad og co. har ekspederet ud af DBU Pokalen i denne sæson: blandt andre Esbjerg fB og HB Køge fra 1. division samt AGF og AaB fra Superligaen.

Silkeborg har sendt 2. divisionsmandskaberne Kjellerup IF og HIK samt Superliga-holdene Lyngby BK og Randers FC ud. Der er kickoff fra Monjasa Park i Fredericia i aften klokken 17.30.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.