• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
1. division Sebastian Stanbury

Nedrykkere spår tæt kapløb om Superliga-pladserne

I denne weekend begynder 1. division, og der bliver kamp om den direkte oprykningsplads og de to playoff-placeringer. Alle tre nedrykkere har nemlig planer om at rykke op igen.

Af Sebastian Stanbury

Da vi sidst så noget til Silkeborg, Helsingør og Lyngby, var det billeder af skuffede trænere og spillere. Alle tre klubber rykkede ud af Superligaen, to af dem efter playoffkampe mod lavere rangerede hold, og derfor er de en del af den 1. division, der begynder denne weekend.

Nu har ærgrelsen dog lagt sig, og nedrykkerne er klar til at søge revanche.

- Det har været en blandet opstart, hvor vi har skullet lægge skuffelsen fra os, siger Silkeborgs Simon Skou Jakobsen til Tipsbladet.

- Det har krævet lidt energi, men da vi tog hul på den sidste uges forberedelse og kunne begynde at lugte, at der igen skulle spilles om point, så det rigtigt fornuftigt ud. Folk ligner nogen, der er klar på at give den en skalle allerede i første kamp, siger han.

Silkeborg-profilen vil hurtigst muligt tilbage i Superligaen.

- Der er ingen tvivl om, at i første omgang skal vi have en af de tre øverste pladser og meget gerne førstepladsen. Det kunne være rart at slippe for playoff-kampene, men der er mange om buddet. Det bliver selvfølgelig svært, men der er ingen tvivl om, at vi skal hurtigst muligt tilbage til Superligaen, siger Jakobsen, og lignende ambitioner finder man hos de to andre nedrykkere.

- Nedrykningen har siddet rigtigt dybt i os. Men man er nødt til at have fokus på 1. division, for det er den række, vi spiller i. Selv om vi alle sammen godt kunne tænke os, at det var Superligaen, er realiteten, at det er det ikke, og derfor bliver man nødt til at have fuld respekt for de modstandere, der er. Og så skal vi sørge for at vinde så mange kampe, at vi kan rykke op, siger Lyngbys Michael Lumb.

Også i FC Helsingør, der for godt et år siden var en højst overraskende oprykker og dermed også en forudsigelig nedrykker, er planen at vende tilbage.

- Vi er sultne efter at komme i Superligaen igen. Når man har smagt lidt af kagen, vil man gerne have mere, ikke? Sådan er det vel for alle os i Helsingør, siger midtbanespilleren Patrick Olsen.

Læs større interview med Simon Jakobsen, Michael Lumb og Patrick Olsen i Tipsbladet, der er på gaden i dag.

Vil du have Tipsbladet direkte på din tablet, pc og mobil, kan du købe det digitalt her - ekstrabladet.dk/ebladet

Du kan også vælge at få det leveret Tipsbladet i postkassen hver fredag.

Læs mere og bestil på https://abonnement.ekstrabladet.dk/avis/fredag/

I Tipsbladet fredag får du også:
- Stort interview med Benedikt Röcker om de mentale og fysiske ar fra sidste sæson
- Interview med Esbjerg-talentet Anders Dreyer
- Fortællingen om fodboldbyen Vejle
- Historien om Leeds United under Marcelo Bielsa
- Carlsens Corner
- Spiltips
- Resultater

Superliga

Mere Superliga

Fokus