Nedslået HB Køge-profil: Vi gjorde ikke vores bedste
Foto: Getty Images
1. division

Nedslået HB Køge-profil: Vi gjorde ikke vores bedste

Tobias Christensen følte, at HB Køge kunne have fået meget mere ud af onsdagens pokalkamp mod AaB.

HB Køge gik onsdag på vinterpause med et 0-3-nederlag til AaB i bagagen.

NordicBet Liga-mandskabet var aldrig i nærheden af at ekspedere nordjyderne ud af Sydbank Pokaen, og derfor kunne AaB helt fortjent avancere til kvartfinalen.

Sådan sagde hjemmeholdets Tobias Christensen efter kampen.

Læs også:HB-Køge-træner inden AaB: Det er David mod Goliat

- Ja, det var nok ikke den oplevelse, vi havde håbet på. Vi møder et AaB-hold i dag, der gjorde det godt. Man kunne godt se, at det var et Superliga-hold - et godt hold. Vi havde lagt en gameplan, men vi spillede nok ikke vores chance, siger han til klubbens hjemmeside.

- En fortjent sejr til dem, men vi var skuffede, fordi vi følte, at vi havde mere at komme med. På holdets vegne er jeg super skuffet, fordi jeg følte, at vi havde noget at komme med, men det viser vi ikke i dag - og så straffer de os. Det var en fortjent sejr til AaB.

Tobias Christensen mente sågar, at HB Køge-spillerne ikke gjorde deres bedste.

Læs også:AaB-keeper vil slå gamle venner ud

- Da vi løb ind og kiggede frem og tilbage kunne vi godt se, at der var mange mennesker i dag, og det er selvfølgelig super fedt. Det betyder jo noget. Derfor bliver man også ekstra skuffet i sådan nogle kampe, hvis man ikke spiller op til det niveau, vi føler, at vi kan levere.

- Derfor er det skuffende, at vi ikke kommer med mere og i det mindste ikke gør vores bedste. Havde vi i det mindste gjort vores bedste, så var det fair nok. Men det føler jeg ikke, at vi gør i dag, så det er super ærgerligt.

- Men det er selvfølgelig super fantastisk med den støtte, vi fik i dag.

AaB skal nu møde FC København i Sydbank Pokalen.

Læs også:Sidste pokal-kvartfinale på plads: AaB er videre efter sejr over HB Køge

Læs også:AaB'er gjorde comeback efter brækket ben: Det har været frustrerende

Læs også:Tilfreds Friis: HB Køge var vel aldrig med i kampen