Ny HB Køge-komet: Superliga-klubber viste interesse
1. division

Ny HB Køge-komet: Superliga-klubber viste interesse

HB Køges Alexander Bah fortæller, at der var klubber fra Superligaen, der ønskede ham i sommer.

HB Køge hentede i sommer stortalentet Alexander Bah i Odense-klubben Næsby.

Men den sydsjællandske klub havde konkurrence fra flere andre klubber, da de forsøgte at lokke den 18-årige offensivspiller til.

- Henrik (cheftræner Henrik Lehm, red.) bor i Næsby, og har fulgt mig de sidste 2-3 år på ungdomsholdeme og på 2. divisionsholdet i Næsby, så da HB Køge henvendte sig og inviterede mig til at træne med i et par uger i sommers, takkede jeg ja. Efterfølgende var der også interesse fra et par Superligaklubber, men jeg valgte HB Køge, fordi jeg kunne mærke, at det er et godt sted at være og fordi miljøet passer mig. Jeg ser skiftet til HB Køge som det helt rigtige spring for mig i min videre udvikling. HB Køge er kendt for at være et sted der udvikler gode spillere og har et godt talentarbejde, hvor unge spillere får chancen på førsteholdet, fortæller Alexander Bah til klubbens officielle hjemmeside.

Målet med skiftet til HB Køge er ikke bare førsteholdsfodbold i 1. division.

- Jeg håber at skiftet til HB Køge kan hjælpe mig til at udvikle mig endnu mere, og jeg arbejder på et kunne blive stamspiller så hurtigt som muligt og være med til at få holdet højt op i tabellen. Derudover er det min helt store drøm at komme til at repræsentere det danske ungdomslandshold, som jeg aldrig har været udtaget til. Det er drømmen, og det arbejder jeg hårdt for hver eneste dag, fortæller han videre.

Alexander Bah har fået nummer 11 i HB Køge.