Roskilde-træner: Underlig fornemmelse
Foto: Jan Christensen/Getty Images
1. division

Roskilde-træner: Underlig fornemmelse

Christian Lønstrup havde svært ved at sætte ord på den enorme 7-1 sejr over FC Fredericia.

FC Roskilde tævede søndag FC Fredericia med hele 7-1. Og selvom sjællænderne ugen forinde havde sensationssejret over Viborg, så var resultatet i Fredericia svært at forklare for cheftræner Christian Lønstrup.

- Jeg føler lidt med modstanderen. Det er ikke sjovt at tabe 7-1. Vi scorer nærmest på 90 procent af vores chancer og bliver måske også snydt for et straffespark, så vi kunne have scoret yderligere et mål, siger Christian Lønstrup til klubbens hjemmeside.



Cheftræneren indrømmer også, at det er noget helt specielt at vinde så stort.


- Men det er en underlig fornemmelse at stå her som træner. Jeg har aldrig vundet 7-1 før.

FC Roskilde ligger fortsat nederst i den næstbedste danske række efter sejren.